Etiske overvejelser ved begrænsning eller ophør af intensiv terapi

18
Familien (de nærmeste pårørende)
De nærmeste pårørende er dem der kender patienten bedst. Man kan dog ikke altid regne med,
at der er overensstemmelse mellem det de pårørende opfatter som patientens ønske og det
som patienten reelt ønsker sig. Pga. af den nære tilknytning til patienten, er pårørende ikke
altid rationelle og deres følelser og tanker er ofte præget af akut krisereaktion, sorg og vrede.
Patientplejen på ITA vil derfor også ofte omfatte pleje af de pårørendes behov.
De pårørende ønsker at blive hørt, forstået og informeret. Der er store forskelle i hvor vidt de
pårørende vil være med til, at bestemme om behandlingen skal afsluttes eller ej. Man skal som
behandler være meget bevidst om, at en sådan beslutning i sidste ende tages af lægen, for at
undgå at de pårørende får skyldfølelser senere hen.
Behandlerteamet
Behandlerteamet skal være enigt om beslutningen. Dvs. at det bør være en seniorlæge med
viden om intensiv terapi i samråd med stamafdelingens læger, som kender patienterne mere
indgående, der afgør om det er meningsfuldt, at fortsætte eller opstarte yderligere behandling.
Det vil være en fordel, at have uddannelsessøgende læger med i diskussionen i uddannelsesmæssig
øjemed. Ud over dette bør den eller de sygeplejersker, der er tilknyttet patienten
være med i diskussionen, da disse typisk kender patienten og de pårørende godt og jævnligt
kommunikerer med dem.
Det vigtigste er, at der er enighed i behandlerteamet, om planen og at alle kan stå inde for
beslutningen.
Eventuelle spørgsmål om organdonation eller obduktion skal bringes på banen på et passende
tidspunkt og med den nødvendige indføling.
Det er vigtigt, at de involverede parter har mulighed, for at blive hørt, dvs. fået diskuteret evt.
uoverensstemmelser internt i familien eller overfor behandlerteamet, men også at kunne få
udtrykt deres følelser og bekymringer. Et andet vigtigt aspekt er, at de bliver informeret både
mht. baggrunden for beslutningen, men også hvordan den rent praktisk vil blive gennemført.
Det er derfor vigtigt, at behandlerteamet har drøftet disse ting i forvejen og er enige således
at pårørende ikke får modstridende informationer.
Det er nødvendigt at vurdere om de pårørende har behov for krisehjælp. Post traumatisk
stress symptomer er påvist hos cirka halvdelen af pårørende til døende intensivpatienter (33).
Vejledning vedrørende etiske og andre overvejelser i forbindelse med undladelse af eller ophør med livsforlængende behandling