Etiske overvejelser ved begrænsning eller ophør af intensiv terapi

36
41) og smertebehandling. Derfor er god kommunikation om mål og midler, såvel som en
professionel anvendelse af de mulige medikamenter, afgørende for at forebygge misforståelser.
Herværende vejledning skal ikke kommentere den altid løbende debat om
aktiv dødshjælp, men blot understrege at den omtalte dobbelteffekt af smertestillende
og sederende behandling ikke er enestående for smertelindring og palliation (se side
41), men gældende for mange former for medicinsk praksis eller andre menneskelige
aktiviteter. 11
g. Belysning af hvilke løsningsmuligheder, situationen byder.
Det bør være naturligt, at der er en formulering af, hvilke praktiske muligheder der vil
være for handling i forbindelse med formulering, af hvilke problemer man synes at
kunne identifi cere, etiske, juridiske og praktiske. Således er det vigtigt at identifi cere,
om der er kommunikative forhold som har bidraget til, at der er opstået etiske problemer
eller er sket en utilsigtet forværring af de etiske problemer. Det vides, at der ofte er
involveret kommunikative problemer, når der opstår uenigheder mellem såvel personale
som mellem personale og pårørende. 12
h. Forhandling og beslutning og mål med behandling:
Når ovenstående er beskrevet skal det fastlægges, hvilke mål behandlingen stræber
efter og hvilke midler der kan føre til målet. I kommunikationen er det vigtigt at sikre
sig, at dialogen foregår på en anerkendende og så vidt mulig herredømmefri måde,
og konstant erindrende at det handler om at varetage patientens tarv. Det kan kræve
træning af det involverede personale og en intern plan i afdelingen for hvorledes disse
færdigheder styrkes og vedligeholdes bør eksistere. Ligeledes skal det sikres, at der i
afdelingen kan etableres mediering i tilfælde af konfl ikt mellem forskellige involverede
professionelle eller konfl ikt med patienter (eller ’surrogat beslutningstagere’ – ved
stedfortrædende samtykke). Medieringen kan indebære, at der indhentes hjælp fra andre,
der ikke har været involveret i behandlingen. Det kan dreje sig om en nøgleperson
i afdelingen eller optimalt eksterne personer fx i en klinisk etisk komité. Den endelige
beslutning og plan med mål for behandlingen skal omhyggeligt journalføres med alle
forudsætninger noteret (jf. ovenstående). Det skal tillige fremgå hvem der har deltaget
i beslutningsprocessen ligesom behovet for yderligere samtaler noteres. Da det ofte
er således, at beslutninger indeholder grader af usikkerhed, er det afgørende at kommunikere
om, at alle behandlingsplaner og mål for behandlinger kan ændres, såfremt
forudsætninger må ændre sig. Det indebærer, at der skal være rutiner for løbende
evaluering af de beskrevne beslutninger, som en naturlig del af behandlingsplanernes
gennemførelse.
11 Her skal blot fremføres et par eksempler til illustration af problemets karakter: Blodfortyndende behandling gives
mhp. at undgå blodpropper – men nogle patienter dør som følge af blødningskomplikationer; nogle mennesker fl yver i
fl yvemaskiner for at komme fra et sted til et andet – men nogle gange falder maskinen ned.
12 R Førde and I H Vandvik. Clinical ethics, information, and communication: review of 31 cases from a clinical ethics
committee. J. Med. Ethics 2005;31;73-77
Vejledning vedrørende etiske og andre overvejelser i forbindelse med undladelse af eller ophør med livsforlængende behandling