29.07.2013 Views

c. No. 2.

c. No. 2.

c. No. 2.

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

8 C. <strong>No</strong>. <strong>2.</strong> I.<br />

aa stor Værdi som i Aarene 1866-70, da den gjennemsnitlig udgjorde ca,<br />

8 74 Million Kroner, og at Hovedstadens Andel af <strong>No</strong>rges samlede Udførsel<br />

er steget fra 12V„ til 24/ Dens Indførsel, der ogsaa er i Stigende,<br />

udgjorde i 1880 ca. 65 1/3 Million Kroner eller 43 3/0 Pct. af den<br />

hele, mod 33'4 Mill. Kroner eller 33 3/,, Pct. i Aarene 1866--70, og desuagtet<br />

var Indførselsværdien i 1880 for det hele Lands Vedkommende omtrent<br />

4 Mill. Kroner mindre end den giennemsnitlige Værdi i Tiaaret<br />

1870--80."<br />

Hertil skal Magistraten endnu kun foie en Opgave over Størrelsen<br />

af Toldintraderne ved Kristiania Toldsted i Femaaret, hvori er medregnet<br />

saavel Ind- og Udførselstold som Oplæggelses- og Skibsafgifter og andre<br />

ved Toldstedet faldende Indtsegter, Intraderne vare :<br />

i 1876 .. Kr. 7,920,510<br />

- 1877 - 8,402,268<br />

- 1878 - 7,646,255<br />

- 1879 - 6,598,158<br />

- 1880 - 8,621,632<br />

Af de herværende private Ban ki nsti tu t e r virkede ved Udgangen<br />

af 1880 Christiania Bank og Kreditkasse med en indbetalt Aktiekapital<br />

af Kr. 2,240,000 og et Reservefond af Kr. 400,000 og Den no rske<br />

Kreditbank med en indbetalt Aktiekapital af Kr. 3,222,460 og et<br />

Reservefond af Kr. 1,046,327 (se Bilag 2 og 3).<br />

Man vedlægger (Bilag 4) en Gjenpart af det til det statistiske<br />

Centralbureau indsendte Schema <strong>No</strong>. 16, indeholdende en Fortegnelse over<br />

alle Slags Forsikringsselskaber, Assuranceforeninger, Livrenteselskaber og<br />

private Bankinstituter (undtagen Sparebanker) , hvis Bestyrelse havde sit<br />

Seede i Kristiania ved Udgangen af 1880, samt over de udenlandske Assuranceselskaber,<br />

som havde Agentur paa Stedet.<br />

Hvad angaar Jernbanetrafik en til og fra Kristiania paa de for -<br />

skjellige herfra udgaaende Linier, saa ville alle Oplysninger derom fremgaa<br />

af Banernes Driftsberetninger. En for Byen væsentlig Udvidelse af<br />

Jernbanenettet er i Fernaarets Lob tilveiebragt i Smaal e n s bane n, som<br />

Januar 1879 aabnedes for almindelig Trafik paa Strækningen mellem<br />

Kristiania og Fredrikshald efter den vestre Linie og i Juli Moaned samme<br />

Aar endvidere mellem Fredrikshald og Rigsgrzend.sen samtidigt med den da<br />

ligeledes fuldførte og til Drift afgivne Jernbane paa svensk Side i Fortsættelse<br />

af Smaalensbanen fra Greendsen gjennem Dalsland til Wenern. Den<br />

sidstnævnte Jernbane (Dalslandsbanen) staar igjen i Forbindelse med den<br />

svenske Bergslagsbane, som fører fra Bergslagerne til Goteborg, og der er<br />

saaledes gjennem disse forskjellige Linier tilveiebragt sammenhængende<br />

Jernbaneforbindelse mellem Goteborg og Kristiania. Fremdeles er i Femaaret<br />

den hele Jernbanelinie mellem Kristiania og Trondhjena fuldført, idet<br />

dennes sidste Led, Jernbanen mellem Eidsvold og Hamar, blev aabnet for<br />

Trafiken i <strong>No</strong>vember 1880,

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!