29.07.2013 Views

c. No. 2.

c. No. 2.

c. No. 2.

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

12 C. <strong>No</strong>. 2, VIL<br />

Til<br />

Hr. Amtmanden i Jarlsberg og Laurviks Amt.<br />

Herved har man den Ære at afgive den i Hr. Amtmandens Skrivelse<br />

af 1 Ito Januar f. A. begjærede Beretning om I. a ur v ik s Kjøbstads<br />

Økonomiske Tilstand i Femaaret 1876-1880.<br />

Byens Folkemængde er i Femaaret voxet ikke ubetydeligt. <strong>No</strong>gen<br />

kommunal Folketælling er ikke bleven holdt, men af de meget nøiagtige<br />

Tællinger over skolepligtige Børn kan man slutte sig til Antallet af Indvaanere<br />

i det Hele. I Henhold til disse Materialier maa Byen ved Udgangen<br />

af Aaret 1880 have havt adskilligt over 0,000 Mennesker, rimeligvis omtrent<br />

9,500, medens Tællingen i Januar 1876 gav 7,905 Mennesker. Forøgelsen<br />

er for den væsentligste Del foregaaet gjennem Indflytning.<br />

Bebyggelsen er gaaet stærkt fremad. Efter Skatteligningen udgjorde<br />

Skattetaxtsummen for samtlige Bygninger ved Femaarets Begyndelse<br />

Kr. 4,694,000<br />

e ved dets Udgang - 6,932,000.<br />

Det er vistnok muligt, at en Del af denne Stigning hidrører fra, at<br />

tidligere opførte Bygninger ved Omtaxter af Hensyn til stegne Priser ere<br />

komne op i højere Belob, men Tilwexten hidrører for en overveiende Del<br />

fra nye Bygninger eller fra Paa- og Tilbygninger. De Strækninger, som<br />

især have været Gjenstand for ny Bebyggelse, ere Kvartalerne ovenfor<br />

Jnersborggaden paa begge Sider af den nye Hovedvei til Hedrnm (den<br />

saakaldte Nyby) ; en Strækning paa Thorstrand, der ligger paa Opsiden af<br />

Veien til Tjølling, nemlig Reberbaneløkken og Undersbo ; endelig den øvre<br />

Del af Langestrand. For første Gang har der ogsaa vist sig Tegn til forstadsmæssig<br />

Bebyggelse, nemlig paa Hedrums Grund strax ved Bygrændsen<br />

ved den nævnte nye Vei. Husleien var lige til den sidste Tid af Femaaret<br />

i Stigende, da den viste Spor til at falde. De i Femaaret raadende billige<br />

Priser paa Materialier og Arbeide have virket meget til, at Byggeforetagenderne<br />

have faaet et saadant Omfang, især da samtidigen indtraf aftagende<br />

Fortjeneste paa Skibsrederi, sau at Mange foretrak at anbringe ledig Kapital<br />

i Bygninger. Blandt Arbeidsklassen er en stærk Drift til at have eget<br />

Hus ; i dette Oiemed anvender den gjerne sin Spareskilling, saasnart den<br />

har naaet et saavidt stort Bel0b, at Resten af Husets Kostende kan faaes laant.<br />

Af Foranførte fremgaar, at Stedet, trods de her som andetsteds indtraadte<br />

mindre gunstige Vilkaar for Næringsveiene, har udviklet sig. Blandt<br />

de hertil virkende Aarsager er ganske vist en forbigaaende, nemlig den<br />

betydelige Sysselsættelse af Arbeidskraft, som var forbundet med Anlægget<br />

af Jernbanen mellem Drammen og Skien. Men for den større Del have<br />

vistnok Aarsagerne været blivende. Man skal blandt disse nævne, at Byens<br />

Industri, hvorom mere nedenfor, er tiltaget, og at Byens Omegn, hvor Landbonæringen<br />

forhen stod endog overordentlig meget tilbage, unegtelig i den<br />

senere Tid er i Opkomst, især efterat de forbedrede Kommunikationer<br />

have lettet Bønderne Afsætningen.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!