29.07.2013 Views

c. No. 2.

c. No. 2.

c. No. 2.

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

C. <strong>No</strong>. <strong>2.</strong> VIII. 5<br />

Aar opsamlede store Kapital, gik Krisen mærkværdig godt over. Da Adgangen<br />

til Pengelaan forholdsvis var let, havde Eierne al Skove og Skovprodukter<br />

det i Regelen i sin Magt at oppebie noget gunstigere Konjunkturer<br />

og derved undgaa det Tab, som vilde være den nødvendige Følge af<br />

Realisation under de laveste Priser. Allerede i 1879 indtraadte der en<br />

Bedring i Prisforholdene paa de udenlandske Markeder, hvilket snart influerede<br />

paa Priserne paa Skovprodukter her i Landet, og 1880 maa karakteriseres<br />

som et godt Middelsaar for Skovdriften.<br />

Tylvtetallet paa den gjennem Amtets Vasd.rag fremdrevne Trælast<br />

sees ikke at være tiltaget, medens derhos Dimensionerne ere nedadgaaende.<br />

De store og seilbare Indsøer saavelsom de godt istandsatte Hovedvasd.rag<br />

tillade i stor Udstrækning at fremdrive med Fordel smaa Dimensioner<br />

af Skovene, og saalænge dertil blot tages, hvad der under en fornuftig<br />

Drift bør fjernes fra Skoven, kan man ikke andet end glæde sig<br />

over, at saa er Tilfældet. Men det kan desværre ikke nægtes, at denne<br />

Anledning undertiden misbruges, og at Skovene hugges snauere end stemmende<br />

med en fornuftig Drift. Med de forbedrede Konjunkturer ere de<br />

skadelige Udhugstkontrakter igjen begyndt at vise sig. Amtets Skove maa<br />

vistnok siges at bave gaaet noget tilbage i Femaaret, ihvorvel ikke i den<br />

Grad som flere andre Steder i Landet, hvilket har sin Grund dels i, at de<br />

i usædvanlig Grad ere paa gode Hænder, dels i, at den nedre Del al B rats<br />

bergs Amt ligesom den nedre Del af Nedenæs Aunt antagelig borer til Landots<br />

stærkest reproduktive Skovdistrikter. Naar Hugsten foretages med<br />

noget Oie for Fremtiden, kunne derfor Skovene taale en forholdsvis stor<br />

Beskatning. Betydningen af Ungskovens Fredning synes ogsaa i den senere<br />

Tid at være bleven noget mere erkjendt. Fjeldskovene ere her i Amtet<br />

som ellers lignende Steder i Landet i Tilbagegang ; men til Gjengjaald frembyde<br />

Amtets geografiske Forhold liden eller ingen Fare for Skoven fra SOsiden.<br />

Af ikke liden Betydning for Skovdriften er den i de senere Aar<br />

særdeles betydeligt tiltagne Produktion af Træmasse, hvortil Skovprodukter<br />

af ringere Værdi afsættes til høiere Priser, end der paa anden Maade lader<br />

sig opnaa for samme. Af Træsliberier har i Femaaret i Landdistriktet været<br />

drevet : Tinfos Papirfabrik i Hiterdal, der forøvrigt væsentlig producerer<br />

Trykpapir og kun for en mindre Del Træmasse, samt Skotfos Træsliberi<br />

med en Produktion af ca. 20 Ton ugentlig af vaad Træmasse. Priserne paa<br />

Træmasse vare i Aarene 1876-79 middels, men steg i 1880 og 1881, saa<br />

Bedriften da var meget lønnende.<br />

Af større Arbeider til FlOdningens Fremme ere ingen foretagne<br />

Amtet i Femaaret. Den i sidste Beretning omtalte Undersøgelse af det<br />

vestfjeldske Hovedvasdrag er nu afsluttet med et Forslag til en fuldstændig<br />

Kanalisering af den 22 Kilometer lange Elvestrækning mellem Vestvandene<br />

(Bandaks-, Hviteseid- og Flaavand.ene) og <strong>No</strong>rdsjo. Forhandlinger om Tilveiebringelse<br />

al de fornødne Pengemidler hertil ere i Gang.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!