c. No. 2.

12 C. No. 2. IV.
fredsstillende, at Laan ikke tiltrænges, ialfald større. Den Letsindighed,
eller muligens i de fleste Tilfælde den Tankeløshed, hvormed en stor Del
af Almuen i de tidligere Perioder stiftede Gjæld til Fremme af Trælastspekulationer,
soin viste et hoist uheldigt Udfald, er der nu ikke videre
Spor af, en sørgelig Erfaring fra tidligere Tid har gjort Almuen mere forsigtig
i anførte Henseende. I denne Forbindelse skal dog bemærkes, at
der i Perioden, navnligen i 1878 og 1879, især paa de mindre Ejendomme,
er optaget ikke saa faa Hypotheklaan, medens paa den anden Side den
endelige Rest paa en Mængde Laan af Statskassen af 1848 i de senere,
Aar ere indbetalte."
Fogden i Solør meddeler:
„Da der ikke, som i forrige Femaar, altid har været Arbeide at
erholde, er Arbeidernes økonomiske Stilling snarere gaaet tilbage end
fremad. Haandvterkernes Stilling derimod har snarere gaaet frem end
tilbage og Priserne paa deres Arbeide steget noget, hvortil vel fornemmelig
deres større Dygtighed bidrager.
— — Af det Anførte om Gjældsforholdene sees, at Distriktet i Femaaret
i økonomisk Henseende er gaaet tilbage, hvortil foruden de lave
Tømmerpriser og Frostaaret 1877 ogsaa de i den foregaaende Periode tilvante
større Fornødenheder ikke lidet have bidraget. Imidlertid vil den
nu indtraadte større Sparsommelighed og de forventede bedre Tømmerpriser
forenet med nogle gode Aar forhaabentlig snart rette paa denne Tilbagegang.
Det er fornemmelig de mindre Gaardbrugere og Arbeidsklassen
som ere uheldigst stillede, da den mindre Tømmerdrift har ladet dem
savne det sædvanlige stadige Arbeide til høie Priser."
Derimod have Fogderne i Søndre og Nordre Østerdalen givet temmelig
mørke Skildringer af Tilstanden i deres Distrikter. Saaledes bemær
ker den førstnævnte Foged:
„Skovens Aftagen, Trælastprisernes stadige Synken i Femaaret,
Drifternes deraf følgende Indskrænkning i Forbindelse med lavere Arbeidspriser
have gjort det saare vanskeligt for de mindre Formuende og
Arbeiderne at finde sit Udkomme. Flere Gaardbrugere ere gaaede tilgrunde
i økonomisk Henseende under den herskende Penge- og Trælastkrise.
Og hvad Arbeiderne angaar, have selv dygtige Folk, naar Familien
har været større, været nødte til at ty til Fattigvæsenet. Thi paa samme
Tid, som Skov- og Gaardeiere have været nødte til at indskrænke Driften
saavel i Skov som paa Eiendommenes Jordbrug til det mindst mulige, saaledes
at mangfoldige Arbeidere af og til have manglet Sysselsættelse, er
Arbeidslønnen selvfølgelig gaaet betydeligt ned. Og dette Tryk har hvilet
saameget stærkere paa Arbeidsklassen, som den uforholdsmæssigt høie Fortjeneste
i n.wstforegaaende Periode havde sat den istand til at tilfredsstille
i enhver Henseende for vidt gaaende Fordringer med Hensyn til Levemaade.
Lidet eller Intet var i den gode Tid opsparet, tvertimod havde
Mange i Tillid til den hoie Dagløn og den lette Adgang til stadig Fortjeneste
endog stiftet betydelig Gjæld. Udvandringen til Amerika har derfor