29.07.2013 Views

c. No. 2.

c. No. 2.

c. No. 2.

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

C. <strong>No</strong>. <strong>2.</strong> VI. 55<br />

ogsaa Skattebyrden er steget; thi medens der i 1875 udlignedes som Byskat<br />

Kr. 6,200, og som Fattigskat Kr. 1,200, udgjorde den udlignede By og<br />

Fattigskat for 1880 henholdsvis Kr. 7,800 og Kr. 2,800.<br />

Efter Optælling i Slutningen af 1880 i Anledning af Skatteligningen<br />

for iaar er forresten Stedets Folkemængde gaaet noget ned i Femaaret,<br />

men dette skriver sig dog neppe fra den Del af Befolkningen, som over<br />

nogen Indflydelse paa Stedets Evne.<br />

Ogsaa Antallet af de Handlende har i Femaaret været noget mindre<br />

end i de nærmest foregaaende Aar, uden at det tør siges, at Handelsvirk<br />

somheden for dem, der have drevet saadan, netop derfor har været store<br />

og bedre. I Stedets Opland har man, navnlig paa Grund af det med Hensyn<br />

til Jordbruget mislige Aar 1876 og de stadigen lave Tømmerpriser,<br />

været i den Nødvendighed at indskrænke sit Forbrug til det Allernødvendigste.<br />

Desuden har Stedet at konkurrere med de mange i Landdistriktet etablerede<br />

Landhandlere, og saadanne søge alt mere og mere at sætte sig fast endog<br />

i Stedets nærmeste Omegn.<br />

Haandværksvirksomheden staar i det Hele omtrent som tidligere,<br />

endskjønt det er ligefrem, at de mindre heldige Konjunlaurer ogsaa have<br />

maattet udøve sin Indflydelse paa den. Snedkerne have derhos havt at<br />

konkurrere med det i Forbindelse med det ovenomtalte Høvleri indrettede<br />

mere fabrikmcessige Snedkeri, og Skrædderne, siden i Foraaret 1880, med<br />

et af en Handlende oprettet større Skrædderetablissement.<br />

Den i forrige Fernaarsberetning omtalte Haandvaarkerforening bestaar<br />

fremdeles. <strong>No</strong>gen Arbeiderforening eller andre Foreninger, udenfor Afholdsforening,<br />

gives derimod ikke. Angaaende Stedets Landbonæring er<br />

intet Nyt at bemærke.<br />

Ved HOnefos Brug existerer en Sygekasse, hvortil Arbeiderne bidrage<br />

ved maanedlige Indskud i Forhold til deres Aflønning, hvorimod de i Sygdomstilfælde<br />

understøttes med Lægetilsyn, Medicin og Penge indtil 1 Krone<br />

daglig. Med Beholdning fra før Kr. 11.13 udgjorde Kassens Indtægter i<br />

1880 Kr. 720.67 og dens Udgifter Kr. 667.21, saaledes at dens Beholdning<br />

ved Aarets Udgang belOb til Kr. 53.46. Den ved Lov af iste Juni 1876<br />

givne Adgang til at fastsætte, at Smaasalg af 01 kun maa foregaa i den Tid,<br />

det efter Lovgivningen er tilladt at udskjeenke Brændevin, blev benyttet<br />

saa hurtigt, det kunde ske, og Virkningen deraf har ubetinget været heldig;<br />

thi YEdruelighedstilstanden maa i det Hele antages at være forbedret.<br />

Dertil kan forovrigt vistnok ogsaa de lavere Arbeidspriser have bidraget<br />

sit, ligesom ogsaa de religiose Bevægelser paa Stedet og Afholdsforeningerne.<br />

Af saadanne har man havt en Good Templar, der dog paa Grund af Uenighed<br />

mellem Medlemmerne snart delte sig i 2de og nu formentlig er at<br />

anse ophørt, medens den ældre almindelige Afholdsforening fremdeles er<br />

virkende.<br />

Ferskvandsfiskeriet har ikke naaet nogen Betydning for dette Sted.<br />

Den i forrige Femaars Slutning anlagte kostbare Fangstindretning er ganske<br />

sloifet, og Fiskeri drives kun af Enkelte hersteds, hovedsagelig for For

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!