29.07.2013 Views

c. No. 2.

c. No. 2.

c. No. 2.

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

C. <strong>No</strong>. <strong>2.</strong> 1. 35<br />

Kraft den iste Januar 1878, og som naturligvis for Kristiania Kommune<br />

har været af særdeles stor Betydning. Den sidste Byudvidelse fandt Sted<br />

i 1859, da de i <strong>No</strong>rd og fornemmelig i Ost for Byen liggende Forstæder<br />

indlemmedes. \Ted den nu, 20 Aar efter, fastsatte nye Gmendselinie for<br />

KjObstaden indtoges af Akers Herred betydelige Strækninger saavel i Ost<br />

som <strong>No</strong>rd og Vest. Hvad der væsentlig foranledigede Udvidelsen, var, som<br />

bekjendt, den Omstændighed, at en betydelig Arbeiderbefolkning havde nedsat<br />

sig lige udenfor Byens Grændselinier, især paa Ostkanten, hvilken Befolkning,<br />

skjønt egentlig tilhørende Byen, lagde store Byrder paa Akers<br />

Kommune fornemmelig til Fattigvæsenet. Ved Udvidelsen i 1878 forøgedes<br />

Byens Areal (Akershus Fæstning heri ikke medregnet) fra 9,760 til 16,530<br />

Maal, altsaa med 6,770 Maal eller lidt over 'A Dele af det tidligere Areal;<br />

Folkemængden steg fra 81,801 til 106,781 Individer, altsaa med 24,980<br />

Individer eller med mellem 1/3 og 1/4 Part af den ældre Bys Folkemængde.<br />

Da, som sagt, den store Masse af disse Individer henhørte til Arbeiderbefolkningen,<br />

var selvfølgelig de nye Bydeles økonomiske Evne ringe og de<br />

bebyggede Strøg i en efter bymæssige Begreber daarlig Forfatning. Af<br />

kommunale Indretninger manglede omtrent Alt, og Kommunen maatte strax<br />

tage fat for at tilveiebringe først og fremst, hvad der ifølge Lov paalaa<br />

den, saaledes til Fattig-, Skole-, Sundheds- og Politivæsen samt Kirker og<br />

Gadebelysning, og dernæst, saavidt gjørligt, de øvrige kommunale Goder,<br />

hvorpaa Ktav fremsattes. Som Følge af Udvidelsen maatte saaledes Byens<br />

Udgiftsbudget strax stige betydeligt, medens de Skatter, som fra de ny<br />

indlemmede Dele flød ind i Bykassen, ikke paa langt nær vare tilstrækkelige<br />

til at dække Tilvwxten. Fattig- og Bykassebudgetterne for 1878 —<br />

det første Aar efter Indlemmelsen viste en Forøgelse, fremkaldt ved<br />

Byudvidelsen, i Sammenligning med 1877 af de ordinære Udgifter paa nedennævnte<br />

større Poster med følgende Belo]) i runde Tal : Fattigvæsenet<br />

med Kr. 100,000, Skolevæsenet med Kr. 90,000, Justits- og Politivæsenet<br />

med Kr. 50,000, Brand- og' IngeniOrwesenet med Kr. 24,000, Medieinalvwsenet<br />

med Kr. 9,000, Bygningsvæsenet med Kr. 3,000, Gadebelysningen med<br />

Kr. 4,000, tilsammen Kr. 280,000. For samme Aar udgjorde de Skattebel0b,<br />

der kom ind fra de nyindlemmede Strækninger, følgende Summer :<br />

Byskat Kr. 37,000, Fattigskat Kr. 28,000, samt Grund-, Bygnings- og Løkkeskat<br />

Kr. 97,000, tilsammen Kr. 162,000. For 1879 stillede Forholdet sig<br />

omtrent ligedan. Men ved Siden af denne Forøgelse af de ordinære Udgifter<br />

blev der extraordinært bevilget betydelige Belob som Følge af Byudvidelsen,<br />

saaledes til de nye Bydeles Kartlægning Kr. J0,000 og til Anlæg<br />

af Hovedkloaker i de nye Bydele Kr. 116,000. I 1879 optog Kommunen<br />

et Laan paa 4 Mill. Kroner, der blandt andet agtedes anvendt til Opførelse<br />

af Kirker, væsentlig for de nye Bydele, nemlig paa Kampen og Uranienborg,<br />

samt til Almueskoler, ligeledes fornemmelig for de nyindlemmed.e Dele<br />

i .Oslo og ved Tøien. Til disse Foretagender, der nu allerede ere fuldførte<br />

eller nær Fuldførelsen, bevilgedes af nævnte Laan henved 600,000 Kroner.<br />

T Lobet af 1878 og 1879 blev endvidere yderligere bevilget, udenfor de<br />

3*

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!