EU-bog 1.final til pdf - DIIS

12
land fra 2010 ville få behov for arbejdskraft udefra, i takt med
at befolkningen blev ældre. 2 Schröder prøvede samtidig at
overbevise kandidatlandene om, at en overgangsperiode var i
deres egen interesse: “Overgangsperioder er en garanti for, at
kandidatlandene ikke vil miste den faglærte arbejdskraft, de
har så hårdt brug for”. 3 Der var dog en vis modsigelse i dette
argument. Schröder var nemlig villig til at se på modeller, der
kunne give netop faglærte og højtuddannede mulighed for at
tage arbejde i de nuværende EU-lande.
… som EU må løse
Mange modeller blev overvejet. Måske kunne man …
· nøjes med en såkaldt sikkerhedsklausul, der skulle give
mulighed for at lukke adgangen til arbejdsmarkedet i tilfælde
af problemer.
· differentiere mellem de forskellige kandidatlande – for
problemet var vel mest aktuelt i forhold til Polen, Tjekkiet,
Slovakiet og Ungarn, mens det i mindre grad berørte
de små afsidesliggende baltiske lande, det relativt rige
Slovenien og østaterne Malta og Cypern.
· sondre mellem de nuværende medlemslande og lade Tyskland
og Østrig få deres overgangsperiode, mens de øvrige
lande kunne fravælge ordningen helt eller delvist.
· lave særlige begrænsninger for pendlere i grænseområderne
mellem Tyskland-Østrig på den ene side og Polen-
Tjekkiet-Slovakiet-Ungarn på den anden.
· fastlægge kvoter for adgang til EU’s arbejdsmarked – land
for land og sektor for sektor.
Kreativiteten var stor. Sat på spidsen kunne det hele måske
have været reduceret til en overgangsperiode for ufaglærte polakkers
adgang til det tyske arbejdsmarked – og som Østrig
tilsvarende kunne have anvendt i forhold til sine nabolande.
Men hverken Polen eller Tyskland kunne leve med så enkel en
løsning. Det var politisk uholdbart at behandle Polen ringere
end alle andre kandidatlande samt at lade Tyskland stå alene