EU-bog 1.final til pdf - DIIS

og er ensbetydende med bevægelse. En migrant er altså en
borger, der ikke nødvendigvis vil opholde sig resten af sit liv
i værtslandet. Begreberne ind- og udvandring antyder mere
permanente bopælsændringer. Meget tyder på, at det ikke er
den type migration, som mest vil kendetegne det udvidede
EU, hvor folk snarere vil vende hjem igen efter en periode i
udlandet.
Den neoklassiske tilgang
Migrationsforskerne Bauer og Zimmermann identificerer
fire økonomiskbaserede tilgange til studiet af arbejdskraftens
bevægelighed. Den ældste af disse, den neoklassiske
teori, går tilbage til Adam Smith (1776). I sin rene form går
den ud på, at regionale forskelle i efterspørgsel og udbud på
arbejdsmarkedet regulerer migration. I regioner, hvor efterspørgsel
overgår udbud af arbejdskraft, vil lønningerne stige.
Omvendt vil lønningerne falde i regioner, hvor udbud overgår
efterspørgsel. Et højt lønniveau vil tiltrække arbejdskraft
fra regioner med stor arbejdsløshed til regioner med mangel
på arbejdskraft, og dermed vil forskellene langsomt udlignes.
Teorien forudsætter, at jo højere lønforskel der er mellem
regioner, jo større vil migrationen være. Hovedargumentet er
altså forskelle i lønninger.
En variant af den neoklassiske teori tager højde for, at det,
der forårsager migration, primært er personlige forventninger
til højere lønninger snarere end faktiske forskelle
mellem regionernes lønniveauer.
Teorien om menneskelig kapital
I 1960’erne blev den neoklassiske tilgang modificeret af
teorien om menneskelig kapital (human capital theory), der
siden er blevet meget udbredt og benyttet. Den tager højde
for de psykologiske omkostninger, der er forbundet med
beslutningen om at migrere. De involverer bl.a. adskillelse fra
familie og venner, uddannelsesniveau, geografisk distance og
alder. Ifølge denne teori vil en ældre person uden længere
ØSTUDVIDELSEN OG ARBEJDSKRAFTEN: MYTER OG REALITETER
33