EU-bog 1.final til pdf - DIIS

More documents

Recommendations

Info

Døren til EU’s arbejdsmarked står allerede på klem Selvom man indimellem kan få det indtryk, at de nuværende EU-landes arbejdsmarkeder i dag er helt lukkede for østeuropæere – og at dette med ét ændres den 1. maj 2004 – er der allerede en del borgere fra de kommende medlemslande i EU. Det er almindelig praksis i de nuværende EU-lande, at der gives arbejdstilladelser til tredjelandsborgere, herunder til borgere fra de central- og østeuropæiske lande, såfremt et konkret job ikke kan besættes af en EU-borger. I Danmark giver den såkaldte jobkortordning mulighed for, at specialister på de naturvidenskabelige og teknologiske områder, som der særligt er mangel på i Danmark, umiddelbart vil kunne få opholds- og arbejdstilladelse, såfremt de har et konkret jobtilbud, og de tilbudte løn- og ansættelsesforhold er almindelige efter danske forhold. Herudover har flere af de kommende medlemslande indgået bilaterale aftaler med nuværende medlemmer om arbejdstilladelser inden for specifikke erhverv. Aftalerne kan ses som et ønske om en gradvis og kontrolleret åbning af arbejdsmarkedet. For eksempel har Frankrig, Irland, Spanien og Tyskland allerede aftaler med Polen. Aftalerne giver typisk et ubegrænset antal sæsonarbejdere adgang, såfremt de har et jobtilbud fra en arbejdsgiver. For andre typer erhverv er der kvoter, dvs. et vist antal tilgængelige arbejdstilladelser. Det slående er, at disse begrænsede kvoter ikke fyldes op, særligt ikke hvad angår den højtuddannede arbejdskraft. Når flere EU-lande nu ventes at ville sætte kvoterne op, betragtes det derfor fra f.eks. polsk side som en velkommen, men symbolsk gestus, der næppe vil få den store praktiske betydning. Nogle EU-lande har flere østborgere end andre. På EU-plan er Østrig det land, der i dag huser det relativt største antal central- og østeuropæiske statsborgere. Derefter følger Tyskland. Sverige tæller især mange borgere fra de tre baltiske lande, og også lande som Finland og Luxembourg har flere østeuropæere boende end Danmark. Færrest borgere fra de kommende medlemslande finder vi i Portugal og Spanien. 40
6.662 nye østeuropæere til Danmark efter Murens fald Antallet af borgere i Danmark med østeuropæisk oprindelse er i stigning. Der er sket en fordobling over de seneste 20-25 år. Men der er tale om ganske beskedne tal. 33 Statsborgere fra de nye EU-lande i DK Indvandrere med dansk statsborgerskab Efterkommere med dansk statsborgerskab 1980 1990 1995 2000 1.873 4.769 6.171 8.140 5.973 ØSTUDVIDELSEN OG ARBEJDSKRAFTEN: MYTER OG REALITETER 5.981 6.447 6.775 803 1.197 1.498 1.867 I alt 8.649 11.947 14.116 16.782 Borgerne fra de nye EU-lande fordeler sig i dag som følger på oprindelsesland. Der er klart flest polakker. Statsborgere fra de nye EU-lande i DK Indvandrere med dansk statsborgerskab Efterkommere med dansk statsborgerskab I alt Estland 523 32 8 563 Letland 894 61 26 981 Litauen 1.583 58 26 1.667 Polen 5.410 5.282 1.620 12.312 Slovenien 56 18 6 80 Ungarn 457 894 268 1.619 Slovakiet 145 3 2 150 Tjekkiet 271 11 3 285 Tjekkoslovakiet 34 212 622 118 952 I alt 9.551 6.981 2.077 18.609 Borgere med tilknytning til de nye EU-lande i Danmark (1980-2000). Kilde: Danmarks Statistikbank, Danmarks Statistik. Borgere med tilknytning til de nye EU-lande i Danmark pr. 1. januar 2003. Kilde: Danmarks Statistikbank, Danmarks Statistik. 41
Page 1 and 2: DIIS · DANSK INSTITUT FOR INTERNAT
Page 3 and 4: Europa efter Udvidelsen Østudvidel
Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse Resume · 4 Ind
Page 7 and 8: arbejdere vil være den typiske mig
Page 9 and 10: Indledning Fra tidligere rejser i P
Page 11 and 12: om fremtiden. Migrationsteorier og
Page 13 and 14: tunge forhandlingsområder under de
Page 15 and 16: Den svære forskelsbehandling EU’
Page 17 and 18: handler vi om arbejdskraften. Vi sk
Page 19 and 20: En såkaldt standstillklausul indeb
Page 21 and 22: Politisk klima Det ville kræve mer
Page 23 and 24: Østrig desuden gartneri, omsorgsyd
Page 25 and 26: De politiske uenigheder vil fortsæ
Page 27 and 28: Storbritannien, er, at EU-reglerne
Page 29 and 30: oprindelige beslutning fra juni 200
Page 31 and 32: eller risiko herfor kan der forlæn
Page 33 and 34: eksempelvis forskel på, hvordan Da
Page 35 and 36: og er ensbetydende med bevægelse.
Page 37 and 38: Virkeligheden i går, i dag og i mo
Page 39 and 40: ygger (eller mere end fem millioner
Page 41: migration til østlandene er stadig
Page 45 and 46: sørger for det praktiske i forbind
Page 47 and 48: Interviewbaserede studier (som f.ek
Page 49 and 50: Europæiske studier af migration fr
Page 51 and 52: Irland, men også Sverige, Holland
Page 53 and 54: DEL II GODE GRUNDE TIL BEKYMRING? H
Page 55 and 56: ØSTUDVIDELSEN OG ARBEJDSKRAFTEN: M
Page 57 and 58: De studier, der er lavet af migrati
Page 59 and 60: Ledighed i nye og gamle EU-lande (i
Page 61 and 62: »Østarbejdere skaber løntryk« D
Page 63 and 64: Storbritannien, hvor under halvdele
Page 65 and 66: førend der blev trukket i udvidels
Page 67 and 68: sen, er muligheden for at etablere
Page 69 and 70: »Mere illegalt arbejde?« Medierne
Page 71 and 72: I Sverige peger en rapport på, at
Page 73 and 74: eller baltere ikke længere vil acc
Page 75 and 76: ige eksisterer en reel risiko for u
Page 77 and 78: Den valgte løsning er blevet kriti
Page 79 and 80: “fupfirmaer” og “social turis
Page 81 and 82: er typisk de lave arbejdsomkostning
Page 83 and 84: »Der kommer ikke nok« Sat på spi
Page 85 and 86: ØSTUDVIDELSEN OG ARBEJDSKRAFTEN: M
Page 87 and 88: Konklusion EU’s udvidelsesforhand
Page 89 and 90: EU’s udvidelse og arbejdskraften:
Page 91 and 92: Herefter kan en medlemsstat, der ud
Page 93 and 94:
Noter 1. Ellemann-Jensen, Uffe (199
Page 95 and 96:
ske arbejdsmarked efter udvidelsen
Page 97 and 98:
69. Lønniveauer: La Tribune (2003)
show all

EU-bog 1.final til pdf - DIIS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?