EU-bog 1.final til pdf - DIIS

Døren til EU’s arbejdsmarked står allerede på klem
Selvom man indimellem kan få det indtryk, at de nuværende EU-landes arbejdsmarkeder
i dag er helt lukkede for østeuropæere – og at dette med ét ændres den 1. maj 2004 – er der
allerede en del borgere fra de kommende medlemslande i EU. Det er almindelig praksis i
de nuværende EU-lande, at der gives arbejdstilladelser til tredjelandsborgere, herunder til
borgere fra de central- og østeuropæiske lande, såfremt et konkret job ikke kan besættes
af en EU-borger. I Danmark giver den såkaldte jobkortordning mulighed for, at specialister
på de naturvidenskabelige og teknologiske områder, som der særligt er mangel på i
Danmark, umiddelbart vil kunne få opholds- og arbejdstilladelse, såfremt de har et konkret
jobtilbud, og de tilbudte løn- og ansættelsesforhold er almindelige efter danske
forhold.
Herudover har flere af de kommende medlemslande indgået bilaterale aftaler med
nuværende medlemmer om arbejdstilladelser inden for specifikke erhverv. Aftalerne kan
ses som et ønske om en gradvis og kontrolleret åbning af arbejdsmarkedet. For eksempel
har Frankrig, Irland, Spanien og Tyskland allerede aftaler med Polen. Aftalerne giver
typisk et ubegrænset antal sæsonarbejdere adgang, såfremt de har et jobtilbud fra en
arbejdsgiver. For andre typer erhverv er der kvoter, dvs. et vist antal tilgængelige arbejdstilladelser.
Det slående er, at disse begrænsede kvoter ikke fyldes op, særligt ikke hvad
angår den højtuddannede arbejdskraft. Når flere EU-lande nu ventes at ville sætte kvoterne
op, betragtes det derfor fra f.eks. polsk side som en velkommen, men symbolsk gestus,
der næppe vil få den store praktiske betydning.
Nogle EU-lande har flere østborgere end andre. På EU-plan er Østrig det land, der i dag
huser det relativt største antal central- og østeuropæiske statsborgere. Derefter følger
Tyskland. Sverige tæller især mange borgere fra de tre baltiske lande, og også lande som
Finland og Luxembourg har flere østeuropæere boende end Danmark. Færrest borgere fra
de kommende medlemslande finder vi i Portugal og Spanien.
40