EU-bog 1.final til pdf - DIIS

70
at vandrende arbejdstagere fra EU har ret til ophold i et andet
EU-land i op til seks måneder med henblik på at søge arbejde.
Der vil ikke være nogen ret til sociale ydelser i jobsøgningsperioden,
og den arbejdssøgende vil derfor skulle
forsørge sig selv, eventuelt ved hjælp af understøttelse fra
hjemlandet, der dog kun kan medtages de første tre måneder.
Mens en arbejder fra Litauen søger job i Danmark, må
han/hun altså nøjes med at modtage litauisk understøttelse
på under 1.000 kroner om måneden, og den kommer man
ikke langt med i Danmark. 79 I denne jobsøgningsperiode kan
illegalt arbejde derfor være fristende – for dem der måtte
komme.
Endelig kan det ventes, at udvidelsen vil besværliggøre adgangen
til EU for illegale arbejdere fra det udvidede EU’s
nye naboer, som f.eks. Ukraine og Hviderusland, der efter
sigende udfører meget af det illegale arbejde på blandt andet
byggepladserne i Berlin. Udvidelsen af EU vil for f.eks. ukrainerne
betyde, at det bliver sværere at komme ind i EU. De
kunne tidligere rejse frit ind i flere af de nye EU-lande, men
vil som følge af EU’s udvidelse være nødsaget til at søge om
visum.
Disse modsatrettede effekter af udvidelsen kunne pege i retning
af en reduktion af den illegale arbejdskraft.
Alligevel bliver det illegale arbejde næppe mindre omfangsrigt
på grund af udvidelsen. Det skyldes, at illegal migration
efter arbejde typisk er bestemt af efterspørgsel. Den illegale
arbejder ernærer sig ikke ved at gå rundt og banke på folks
døre for at høre, om de måtte have “forefaldende arbejde”.
Tværtimod bliver hovedparten af de illegale migranter
rekrutteret i deres hjemlande til bestilt arbejde. Det kan være
villaejeren, der via mund til mund-metoden finder en polak
til at reparere sit tag, eller en entreprenør, der via mere eller
mindre organiserede netværk rekrutterer en flok litauiske
håndværkere til et større byggeprojekt. Den dag polakker