EU-bog 1.final til pdf - DIIS

46
Stiller man derfor kun den første type spørgsmål,
rammer svarene langt over målet. Ifølge Fassmann og
Hintermann skulle den tredje type spørgsmål give et
reelt billede af, hvor mange der faktisk påtænker at
rejse ud efter arbejde.
I 2001 vakte et studie fra konsulentvirksomheden
PricewaterhouseCoopers (PWC) røre. Det viste, at op
mod 40 procent af de polske arbejdstagere kunne
tænke sig at leve og arbejde i et andet europæisk land.
22 procent sagde, at de “helt sikkert” ville migrere. De
tal lå langt højere, end hvad man hidtil havde regnet
med. Betød undersøgelsen, at de nuværende EU-lande
alligevel ville opleve en invasion som følge af udvidelsen?
Nej, for PWC-studiet fokuserede udelukkende på
det almene migrationspotentiale – altså folks umiddelbare
lyst til at prøve lykken i et andet land. Dermed
blev der ikke taget højde for, at mange potentielle
migranter afskrækkes, når det praktiske i forbindelse
med migrationen undersøges.
Det er svært at spå … især om fremtiden
Studierne er meget forskellige, men alligevel er der gennemgående
træk i deres vurdering af migrationspotentialet i EU’s
nye medlemslande:
· Antallet af potentielle migranter fra Central- og Østeuropa
efter udvidelsen vurderes at være lavt. Umiddelbart
efter udvidelsen lyder forventningen på mellem
140.000 og 240.000 migranter om året fra de otte centralog
østeuropæiske lande, der bliver medlemmer i 2004.
Det inkluderer familiemedlemmer til vandrende arbejdstagere,
og det er vel at mærke fordelt på alle de nuværende
EU-lande.
· Der kommer flest de første år efter udvidelsen. Med tiden
falder antallet af migranter gradvist. Efter ti år vil der