Læs publikationen i PDF-format - Miljøstyrelsen
Læs publikationen i PDF-format - Miljøstyrelsen
Læs publikationen i PDF-format - Miljøstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Stor variation i forbruget<br />
mellem afgrøder<br />
10<br />
differentiere mellem forskellige pesticidgrupper, dvs. de forskelle, der observeres<br />
mellem afgrøder og driftsformer, er et resultat dels af forskellig<br />
sammensætning af forbruget og dels af forskellige priser på pesticider. Opgørelsen<br />
giver imidlertid et billede af forbrugets fordeling, samtidig med at<br />
det viser den samlede udgift til pesticidforbruget i de forskellige produktioner<br />
og driftsformer.<br />
Som vist i tabel 2.1 er udgiften til pesticider langt større i produktionen af<br />
roer og kartofler end i produktionen af korn og græs. Til græs bruges der<br />
næsten ikke pesticider. Det ses også, at forbruget af pesticider er væsentligt<br />
større i vintersæd end i vårsæd. Målt i forhold til de samlede produktionsomkostninger<br />
er pesticidforbruget især stort i handelsroer, hvilket i første<br />
række må tilskrives brug af dyre herbicider. De anførte forskelle betyder, at<br />
ændringer i afgrødesammensætningen over tid vil påvirke det samlede pesticidforbrug.<br />
Tabel 2.1<br />
Forbrug af pesticider i afgrøder, gennemsnit 1994/95-1996/97<br />
Kr. pr. ha Pct. af omkostninger i alt<br />
Hvede 547 6.0<br />
Vinterbyg 452 5,3<br />
Vårbyg 323 4,2<br />
Raps 495 6,7<br />
Handelsroer 1.630 10,4<br />
Kartofler 1.142 6,0<br />
Foderroer 1.612 8,4<br />
Græs og grønfoder 110 1,6<br />
Sædskiftegræs 27 0,4<br />
Vedvarende græs 5 0,1<br />
Anm. Tallene vedrører udgifter til kemikalier, hvoraf størsteparten er pesticider.<br />
Kilde: Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, Økonomien i landbrugets driftsgrene.<br />
Ændret arealanvendelse …<br />
… forklaret bl.a. af EU’s<br />
landbrugspolitik<br />
Som vist i figur 2.3 er der sket en kraftig omlægning fra produktion af byg<br />
(fortrinsvis vårbyg) til hvede siden begyndelsen af 70erne, og samtidig er<br />
arealet med græs og grønfoder faldet frem til begyndelsen af 90erne. Dette<br />
har i sig selv øget behovet for anvendelse af pesticider. I samme retning<br />
trækker et stigende areal med frø til udsæd og industribrug (raps), mens et<br />
gradvis fald i arealet med rodfrugter til foder trækker i modsat retning. Udviklingen<br />
i 90erne har især været påvirket af indførelse af tvungen braklægning<br />
samt faldende areal med industrifrø, som har trukket i retning af lavere<br />
forbrug af pesticider. 1 Det skal bemærkes, at braklægning ikke påvirker tallene<br />
for behandlingshyppigheden, som er opgjort eksklusive braklagte areal.<br />
De senere års ændringer i arealanvendelsen må især tilskrives omlægningen<br />
af EU’s landbrugspolitik (EF-reformen) i 1992 som indebar sænkning af<br />
prisen på bl.a. korn, oliefrø og raps, indførelse af arealstøtte til de pågældende<br />
afgrøder samt krav om tvungen braklægning. Faldet i arealet med frø til<br />
udsæd og industribrug er en direkte følge af denne omlægning, hvilket betyder,<br />
at produktionen af raps i dag sker til verdensmarkedspriser. Som der<br />
senere vil blive redegjort for i forbindelse med analyserne, har en sænkning<br />
af landbrugets produktpriser en væsentlig indflydelse på intensiteten i produktionen<br />
og på forbruget at pesticider i planteproduktionen.<br />
1 Det braklagte areal udgjorde i 1992 220.000 ha stigende til 250.000 ha i 1994 og<br />
derefter faldende til 147.000 i 1997.
Change language