Læs publikationen i PDF-format - Miljøstyrelsen

Nul scenario: Stort fald i
landbrugets BFI
70
Resultatet af de ovennævnte ændringer er et realt fald i bruttofaktorindkomsten
i det primære landbrug på 3,4 mia. kr. i nul-scenariet svarende til 15
pct. fald (tabel 5.10). Langt den overvejende del af faldet ligger i plantesektorerne,
hvor kornsektoren alene tæller for en nedgang på 3,0 mia. kr. Bortset
fra sukkerfabrikkerne berøres forarbejdningssektorerne relativt lidt af et
forbud mod anvendelse af pesticider. Bruttofaktorindkomsten i sukkerfabrikkerne
skønnes at falde 1,4 mia. kr., der hovedsagelig er resultatet af faldende
produktion af sukkerroer i Danmark. Totalt set skønnes bruttofaktorindkomsten
i de det primære landbrug og forarbejdningsindustrien at falde
med 4,5 mia. kr.
Tabel 5.10
Ændring i bruttofaktorindkomsten i landbrug og forarbejdning, faste BNP-priser
Nul-scenario Plus-scenario
Mio. kr Pct. Mio. kr. Pct.
Primære landbrug
Planteproduktion -3.950 -41 -2.064 -21
Animalsk produktion 503 4 259 2
I alt -3.447 -15 -1.805 -8
Forarbejdning
Mejerier 29 1 12 0
Slagterier 304 3 137 1
Sukkerfabrikker -1.424 - 70 -140 -7
I alt -1.091 - 6 9 0
Total -4.538 - 11 -1.796 -4
Anm.: Alle beløb er angivet i 1992-priser. Som grundlag for omregningen til faste BNP-priser er benyttet et
modelberegnet fald i BNP-deflatoren på 1,63 pct. i nul-scenariet og 0,64 pct. i plus-scenariet.
Kilde: Jacobsen & Frandsen (1999, tabel 5.7)
Plus-scenario: Fald i landbrugets
BFI halveret
Afkastet til jord falder, men
værdi af mælkekvoten stiger
De tilsvarende beregninger for plus-scenariet viser et fald i bruttofaktorindkomsten
på 1,8 mia. kr. (8 pct.), hvoraf kornsektoren alene tæller for 1,5
mia. kr. Bruttofaktorindkomsten i de animalske sektorer stiger, ligesom der
er en lille stigning i landbrugets forarbejdningssektorer, idet et fald i sukkerfabrikkerne
mere end opvejes af en stigning i forarbejdningen af animalske
produkter.
De ovennævnte ændringer i bruttofaktorindkomsten er udtryk for, at landbrugets
bidrag til indkomstdannelsen i samfundet (afkast til arbejdskraft,
kapital og jord) er reduceret. Faldet er et resultat af, at udfasning af pesticider
reducerer produktiviteten i erhvervet og derigennem forringer erhvervets
muligheder for at konkurrere om kapital og arbejdskraft. Der vil følgelig ske
en ”afvandring” af kapital og arbejdskraft fra landbruget, som i beregningerne
forudsættes beskæftiget i andre erhverv, men til lavere realløn. For landbruget
betyder det, at aflønningen af arbejdskraften falder på linie med andre
erhverv, dvs. den tilbageværende arbejdskraft vil få et indkomsttab. Herudover
vil de etablerede brugere få et kapitaltab i form af faldende afkast til
jord, ligesom der kan ske ændringer i værdien af fx mælkekvoten.
I tabel 5.11 er faldet i landbrugets bruttofaktorindkomst delt ud på jord, kapital,
arbejdskraft og mælkekvote. Som følge af lavere produktionsomkostninger
i kvægsektoren stiger sidstnævnte med henholdsvis 702 mio. kr. i nulscenariet
og 380 mio. kr. i plus-scenariet, mens afkastet til jord falder med
henholdsvis 470 mio. (13 pct.) og knap 295 mio. kr. (8 pct.). Disse tal skal
holdes op mod landbrugets indkomsttab som følge af faldet i reallønnen. Det