Læs publikationen i PDF-format - Miljøstyrelsen

Eksternaliteter for
landmanden …
… reguleres gennem politiske
restriktioner
Ekstreme prioriteringer
sjældent optimale
Hensyn til fremtidige generationers
præferencer
18
til at begrænse skadevirkningen på miljøet, selv om han naturligvis i lighed
med andre befolkningsgrupper kan have en personlig interesse i at bevare et
rent miljø.
En mulig løsningen på problemet er at lade producenten få del i de omkostninger,
produktionen påfører andre befolkningsgrupper i form af skader på
miljøet, således at han gennem en økonomisk tilrettelæggelse af produktionen
selv sikrer, at der tages hensyn til skader på miljøet. En sådan løsning
kræver det offentliges mellemkomst i form af udformning af politiske restriktioner
på forureningen. Det klassiske eksempel er anvendelse af miljøafgifter
(eller kvoter), som sikrer, at forureningen ikke overskrider et samfundsmæssigt
acceptabelt niveau.
Udgangspunktet for en sådan regulering er, at den velfærdsmæssige gevinst
ved et forbedret miljø varierer med forureningsgraden: Jo stærkere forurening,
des højere værdi tillægges et forbedret miljø. Omvendt er det som regel
forholdsvis billigt at reducere forureningen ved et højt forureningsniveau,
mens det er uforholdsmæssigt dyrt at fjerne den sidste enhed forurening. Det
er derfor sjældent optimalt at vælge ekstreme prioriteringer, såsom at forbyde
forureningen helt eller ensidigt at maksimere det privatøkonomiske udbytte
uden hensyntagen til miljø- og sundhedsmæssige virkninger. Det samfundsmæssigt
1 optimale forureningsniveau er defineret ved, at velfærdstabet
for producenten ved en yderligere begrænsning af forureningen netop opvejes
af velfærdsgevinsten for andre befolkningsgrupper. Heri ligger også, at
det normalt vil være rimeligt ud fra et samfundsmæssigt synspunkt at tillade
en vis forurening.
Fremgangsmåden kompliceres af, at pesticidernes miljøvirkninger kan være
irreversible, således at det i mere udpræget grad bliver nødvendigt også at
tage hensyn til fremtidige generationers præferencer ved fastlæggelse af den
optimale belastning. Manglende eksakt viden om pesticidernes miljøvirkninger
på lang sigt (økosystemer, arveanlæg, allergier etc.) vanskeliggør den
ideelle miljøøkonomiske tilgang.
Dette rejser en række spørgsmål med hensyn til formuleringen af målet for
begrænsning af forureningen:
- Den aktuelle politiske målsætning er bundet op på begrænsning af forbruget
af pesticider, men i virkeligheden er det risikoen for skadevirkning på
miljø og sundhed, som ønskes begrænset. Er det muligt at definere et mål
for miljøbelastningen som afspejler pesticidernes forventede miljø- og
sundhedsmæssige virkninger, og som samtidig tilfredsstiller kravene til en
effektiv styring af jordbrugets pesticidanvendelse?
- Miljøvirkningen af jordbrugets pesticidforbrug varierer med de naturgivne
vilkår. I miljøfølsomme områder kan selv et lille tab af pesticider til naturen
få alvorlige følger, mens andre områder er mindre følsomme. Det
samme gælder i betydelig udstrækning også for effekterne på flora og fauna.
Skadens omfang varierer tillige med midlernes karakter og de objekter,
behandlingen er rettet imod. Hvorledes håndteres disse forhold i planlægning
af politikken?
- Fastlæggelse af en samfundsmæssig optimal miljøstrategi forudsætter, at
det er muligt at sammenligne økonomiske og ikke økonomiske størrelser.
Velfærdstabet ved begrænsning af produktionen kan med tilnærmelse ud-
1 Med samfundsmæssig optimalitet forstås i nærværende sammenhæng, at både
økonomi og miljøværdier er inddraget i optimeringen (man kunne også tale om
velfærdsøkonomisk optimalitet), mens samfundsøkonomisk optimalitet alene omfatter
økonomiske hensyn.