Læs publikationen i PDF-format - Miljøstyrelsen

Faldende afkast til jord, men
stigende værdi af mælkekvote
Fortsat betydelige fald i
dækningsbidraget
Lavere planteproduktion
…
… men stort set uændret
animalsk produktion
Øget gødningsintensitet
Ændret arealanvendelse og
øget braklægning
Betydelig økonomisk gevinst
ved at gå fra fuld til delvis
udfasning
Global udfasning af pesticider
styrker produktionen af
pesticidfrit dansk korn
På sektorniveau falder landbrugets bruttofaktorindkomst realt med 1,8 mia.
kr. (8 pct.), mens der i forarbejdningssektorerne er tale om en lille stigning,
idet stigende produktion i de animalske sektorer mere end opvejer et fald i
sukkerfabrikkernes produktion. I lighed med ovenfor er det afkastet til kapital
og arbejdskraft, som rammes mest, mens afkastet til jord reduceres med 8
pct. (295 mio. kr.). Overfor dette står en stigning i mælkekvotens værdi på
380 mio. kr. Bruttofaktorindkomsten i andre sektorer falder i dette tilfælde
realt godt 600 mio. kr., der dækker over faldende produktion i hjemmemarkedserhverv
og stigende produktion i eksporterhverv. Beskæftigelsen i landbruget
reduceres med ca. 8.000 årsarbejdere, hvoraf hovedparten vedrører
den primære landbrugssektor.
Analyserne på bedriftsniveau viser, at dækningsbidraget i plus-scenariet vil
reduceres fra 18 til 26 pct. på lerjorden og fra 8 til 16 pct. på sandjorden. I
lighed med ovenfor er det planteproducenterne med sukkerroer og kartofler,
som må indkassere det største fald. Kvægproducenter på lerjorden får et
relativt stort fald i dækningsbidraget (26 pct.), mens kvægproducenterne på
sandjord stort set ligger på linie med svineproducenterne (15-16 pct. fald).
Ifølge de sektorøkonomiske beregninger falder produktionen af korn med 32
pct., mens produktionen af raps stort set falder bort trods 4 pct. stigning i
prisen. Prisen på korn stiger kun svagt (1 pct.), mens prisen på kartofler og
sukkerroer stiger henholdsvis 2 og 3 pct. Produktionen af kartofler vil stort
set halveres, mens produktionen af sukkerroer falder med 6 pct. Den animalske
produktion er i det væsentlige uberørt af begrænsningen i pesticidanvendelsen,
men prisen på grovfoder falder bl.a. som følge af lavere afkast til
jord.
Forbruget af handelsgødning er beregnet til at falde med 29 pct. og den
samlede kvælstoftilførsel med 19 pct., men da planteproduktionen falder
mere øges gødningsintensiteten.
Analyserne af arealanvendelsen viser, at der også i plus-scenariet vil ske en
omlægning fra vintersæd til vårsæd. Rapsarealet og arealet med sukkerroer
skønnes at stige lidt, hvilket primært er udtryk for, at der i et vist omfang kan
benyttes pesticider i produktionen. Arealet med kartofler falder, mens arealet
med grovfoder stiger. I lighed med nul-scenariet øges braklægningen på
planteavlsbedrifter på lerjord.
Sammenholdes de ovennævnte tab i bruttonationalproduktet med ændringen
i behandlingshyppigheden vil det ses, at der er en betydelig økonomisk gevinst
at hente ved at gå fra nul-scenariet til plus-scenariet. Ifølge beregningerne
ligger behandlingsintensiteten i nudriften på 1,4-3,9 standarddoser pr.
ha afhængig af hoveddriftsform og jordtype. Tillades der begrænset anvendelse
af pesticider svarende til plus-scenariet vil behandlingsintensiteten
reduceres til 0,2-0,7 standard-doser i forhold til nudriften. Ved at gå fra nulscenariet
til plus-scenariet vil omkostningerne blive mere end halveret, selv
om behandlingshyppigheden reduceres med mere end 80 pct. i forhold til
nudriften. Problemet ved plus-scenariet er, at det er vanskeligt at definere
den behandling, der sikrer den forudsete reduktion i behandlingsintensiteten.
Beregningerne bygger på ensidig dansk regulering af pesticidforbruget, men
med fri adgang til at importere konventionelle produkter og produktionsmidler.
Dette betyder bl.a. at dansk produceret korn i væsentligt omfang vil
blive erstattet af importeret konventionelt korn, som er med til at holde
dansk animalsk produktion oppe. Forestillede man sig tilsvarende reguleringer
af pesticidanvendelsen gennemført i udlandet, må det forventes, at udbuddet
af korn globalt vil falde med deraf følgende stigende priser. En sådan
udvikling vil styrke konkurrenceevnen i produktionen af pesticidfrit dansk
93