Læs publikationen i PDF-format - Miljøstyrelsen

Tabel 5.3
Arealanvendelse, driftsøkonomiske beregninger, pct.
Planteavl
Nudrift 1)
Kvægbrug
Svinebrug
Planteavl
Nul-scenario Plus-scenario
Kvægbrug
Svinebrug
Planteavl
Kvægbrug
Svinebrug
Lerjord
Vårsæd 19 3 28 41 19 34 26 15 39
Vintersæd 51 25 48 29 10 39 44 12 39
Raps og ærter
Roer, majs, kartofler
14 12 13 2 10 16 - 11 10
og frø 5 5 - - 1 - 2 - -
Græs og helsæd 2 48 1 2 51 2 2 51 2
Brak 10 7 10 28 9 10 27 9 10
Sandjord
Vårsæd 26 38 44 39 32 45 26 32 50
Vintersæd 40 3 22 20 - 22 40 3 22
Raps og ærter
Roer, majs, kartofler
18 5 15 - 8 11 - 8 8
og frø 4 1 2 9 1 5 4 1 2
Græs og helsæd 3 48 6 3 51 6 3 50 6
Brak 27 8 10 29 8 11 27 7 11
1) Modelkalibreret nudrift.
Anm.: Beregningerne viser udvalgte bedriftstyper. Kvægbrug på sandjord omfatter ekstensiv drift.
Kilde: Ørum (1999).
Partiel vs. total optimering
Fald i dyrkningsintensiteten
…
… er udtryk for potentiel
braklægning
De driftsøkonomiske beregninger bygger som nævnt på maksimering af
dækningsbidraget i planteavlen, hvori også indgår udbetalt arealstøtte. Beregningerne
er partielle i den forstand, at der ikke tages hensyn til mulige
ændringer i den animalske produktion (dyreholdet holdes konstant i modellen),
samt at der må forventes at ske ikke medtagne ændringer i landbrugets
prisforhold, når der gennemføres så drastiske indgreb som at forbyde brugen
af pesticider. Disse forhold opfanges i de sektor- og samfundsøkonomiske
beregninger, hvor den generelle ligevægtsmodel (AAGE) har indbygget
samspillet mellem landbrug og andre sektorer, og hvor der tillige tages hensyn
til ændringer i udenrigshandelen (jf. omtalen i kapitel 4). Modellen giver
mulighed for at beskrive tilpasningen i landbruget, omend på et noget mere
aggregeret niveau end i bedriftsmodellen.
Når der i de sektor- og samfundsøkonomiske beregninger tages hensyn til
samspillet med andre sektorer og tilbagespilseffekter i form af ændringer i
landbrugets prisforhold fås et fald i det samlede kornareal på 62.000 ha (4
pct.), mens rapsarealet øges med 20.000 ha (11 pct.) i nul-scenariet (tabel
5.4). Hektarpræmierne påvirker her resultatet, idet de begrænser faldet i
jordprisen og er med til at fastholde en stor del af arealet i produktion af korn
og raps. Som følge af lavere udbytteniveau vil produktionsintensiteten
imidlertid falde, når pesticidforbruget reduceres, dvs. dyrkning af korn og
raps vil for dele af arealet have karakter af ekstensiv drift. Som beskrevet i
kapitel 4 er det ikke muligt i den makroøkonomiske model at udskille
braklægning fra ekstensiv produktion. Det lille fald i kornarealet vil således
formentlig dække over, at der i praksis vil blive braklagt arealer i landbruget,
når der ikke længere må benyttes pesticider. Dette er i overensstemmelse
med de driftsøkonomiske beregninger, der som nævnt viser, at planteavlsbedrifter
på lerjord må forventes at øge braklægningen (tabel 5.3).
63