Læs publikationen i PDF-format - Miljøstyrelsen
Læs publikationen i PDF-format - Miljøstyrelsen
Læs publikationen i PDF-format - Miljøstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Udfasning af pesticider<br />
kræver god driftsledelse …<br />
… bl.a. for at ”styre”<br />
ukrudtet<br />
Delvis udfasning giver færre<br />
problemer, …<br />
… men stiller fortsat store<br />
krav til driftsledelse<br />
Gartneri og skovbrug påvirkes<br />
i varierende grad …<br />
Ørum (1999 s. 64) anfører således, at merudbytterne ved anvendelse af fungicider<br />
i nogle år er særligt store, men at udbyttevariationerne i de enkelte<br />
afgrøder ikke nødvendigvis øges ved en udfasning af fungicider. Det foreliggende<br />
materiale giver ikke grundlag for at vurdere, om det samme vil være<br />
tilfældet for herbicider og insekticider.<br />
Det anføres endvidere i undersøgelsen (Ørum, 1999 s. 69), at betydningen af<br />
god driftsledelse og afhængigheden af klimaet øges ved udfasning af pesticider.<br />
Det vil som regel ikke have uoprettelige konsekvenser, hvis skadedyr<br />
eller plantesygdomme et enkelt år giver særligt store udbyttetab. Helt anderledes<br />
forholder det sig med ukrudtet. Hvis ukrudtet blot et enkelt år får lov at<br />
brede sig, kan det have meget vidtrækkende konsekvenser for markdriften.<br />
Der vil skulle indsættes ekstra mekanisk ukrudtsbekæmpelse i mange år, og<br />
nogle af de økonomisk interessante afgrøder som fx frøgræs, roer og vintersæd<br />
må i værste fald udgå af sædskiftet. Dette betyder, at ukrudtsbekæmpelse<br />
vil have den allerhøjeste prioritet ved planlægning af sædskiftet i nulscenariet.<br />
Når det gælder omstilling til mellemscenarierne, er forholdet et andet. En<br />
uheldig udvikling med øgede ukrudtsproblemer vil kunne reddes gennem<br />
anvendelse af herbicider, dvs. den mekaniske ukrudtskæmpelse vil ikke længere<br />
have topprioritet ved planlægning af sædskiftet. Til gengæld vil en effektiv<br />
udnyttelse af pesticidanvendelsen i mellem-scenarierne stille meget<br />
store krav til driftslederen. Det vil være nødvendigt, at driftslederen til stadighed<br />
forbedrer sin viden om nye pesticider og disses anvendelse, ligesom<br />
der er behov for nye varslings- og moniteringssystemer mv. Disse teknologier<br />
er i stadig udvikling, og kun de færreste landmænd har i dag erfaring med<br />
sådanne teknologier. Det må derfor forventes, at en omstilling til lavere forbrug<br />
af pesticider vil kræve en teknologiudvikling og løbende efteruddannelse<br />
af konsulenter og landmænd.<br />
5.3 Gartneri og skovbrug<br />
Begrænsning på forbruget af pesticider vil i varierende grad påvirke produktionen<br />
i gartneri og skovbrug. Set i sammenhæng med landbruget er der tale<br />
om relativt små erhverv, som dog bidrager væsentligt til samfundsøkonomien<br />
gennem forsyning af hjemmemarkedet og eksport. Sidstnævnte gælder i<br />
særlig grad produktionen af potteplanter, hvoraf langt størsteparten eksporteres.<br />
Som vist i tabel 5.17 udgør gartneriets produktion 8 pct. af den samlede<br />
bruttofaktorindkomst i jordbruget, mens skovbrugets bidrag til bruttofaktorindkomsten<br />
udgør ca. det halve. Inden for skovbruget går en væsentlig del af<br />
produktionen af pyntegrønt til eksport. Beskæftigelsesmæssigt tæller det<br />
samlede primære jordbrug for skønsmæssigt 84.100 årsarbejdere, heraf<br />
6.700 i gartneri og 3.000 i skovbrug.<br />
Tabel 5.17<br />
Bruttofaktorindkomst og beskæftigelse i det primære jordbruget, 1997<br />
Bruttofaktorindkomst Antal<br />
Mio. kr. Pct. Årsarbejdere<br />
Jordbrug i alt 30.744 100 84.100<br />
Landbrug 1<br />
27.166 88 74.400<br />
Gartneri 2<br />
2.459 8 6.700 3<br />
Skovbrug 1.119 4 3.000 3<br />
1<br />
Inklusive pelsdyr.<br />
2<br />
Inklusive planteskoler.<br />
3<br />
Skøn.<br />
Kilde: Danmarks Statistik (1998a) og SJFI (1998a).<br />
83
Change language