Læs publikationen i PDF-format - Miljøstyrelsen
Læs publikationen i PDF-format - Miljøstyrelsen
Læs publikationen i PDF-format - Miljøstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Driftsøkonomiske analyser<br />
af forskellig behandlingsintensitet<br />
Modelkalibreret nudrift<br />
Lille indtægtsfald …<br />
… ved begrænset reduktion<br />
i pesticidforbruget …<br />
… når ”bedst kendte teknik”<br />
udnyttes<br />
til at holde dansk animalsk produktion oppe. Forestillede man sig tilsvarende<br />
reguleringer at pesticidanvendelsen gennemført i udlandet, må det forventes,<br />
at udbuddet af korn globalt vil falde med deraf følgende stigende priser. En<br />
sådan udvikling vil styrke konkurrenceevnen i produktionen af pesticidfrit<br />
dansk korn, men på bekostning af generelt stigende fødevarepriser og globale<br />
økonomiske tab for forbrugerne.<br />
5.2.3 Virkning af forskellig behandlingsintensitet<br />
Formålet med at inddrage mellem-scenarierne i analysen er at fastlægge<br />
sammenhængene mellem pesticidanvendelse, produktion og økonomi under<br />
forskellig behandlingsintensitet for derigennem at få et bedre indblik i konsekvenserne<br />
af forskellige grader af udfasning af pesticidforbruget i landbruget.<br />
Analyserne gennemføres alene på bedriftsniveau. De agronomiske forudsætninger<br />
for analyserne er fastlagt i samarbejde mellem den tekniskbiologiske<br />
forskning og den driftsøkonomiske forskning. I lighed med hoved-scenarierne<br />
baseres analyserne på bedriftsmodellen (DØP).<br />
Grundlaget for analyserne er fastlagte forudsætninger med hensyn til behandlingshyppighed<br />
med pesticider og de heraf afledte dækningsbidrag er<br />
vist i tabel 5.14. I tabellen er medtaget nudriften, som er grundlaget for beregningerne,<br />
mens Fri-scenariet er den modelkalibrerede nudrift, hvor anvendelsen<br />
af pesticider og arealanvendelsen er optimeret ifølge DØPmodellen.<br />
For at få et ensartet sammenligningsgrundlag for analyserne benyttes<br />
Fri-scenariet som basis i beregningerne. Nudriften svarer grundlæggende<br />
til pesticidanvendelsen i 1994 og til arealanvendelsen i 1995/96, mens<br />
plus-plus scenariet i store træk svarer til målsætningen i pesticidhandlingsplanen<br />
fra 1986.<br />
Forskellen mellem nudrift og modelkalibreret nudrift (Fri) kunne indikere, at<br />
landbrugets nuværende areal- og pesticidanvendelse ikke er driftsøkonomisk<br />
optimal. Forskellen skal dog snarere tilskrives det forhold, at DØP-modellen<br />
er en normativ model, hvor der forudsættes fuldt kendskab til priser og udbytter.<br />
Endvidere optimeres efter dækningsbidrag II i planteavlen, mens det<br />
må forventes, at landmanden i praksis tager en mere helhedsorienteret tilgang<br />
i sin planlægning. Det afgørende er, at sammenligningen mellem nudrift<br />
og de øvrige scenarier er konsistent, hvilket bedst sikres ved at tage udgangspunkt<br />
i den modelkalibrerede nudrift.<br />
Det fremgår af tallene, at det gennem udnyttelse af den bedste kendte teknik<br />
og under optimale varslingsforhold (Plus-plus) vil være muligt at opretholde<br />
dækningsbidraget, selv om pesticidforbruget reduceres, mens dækningsbidraget<br />
falder ved yderligere reduktion af behandlingsintensiteten. I udformningen<br />
af scenarierne er det tilstræbt at præsentere optimale løsninger i den<br />
forstand, at produktionsmetoderne tilpasses det lavere pesticidforbrug med<br />
sigte på at opnå størst muligt udbytte, dvs. de forskellige scenarier repræsenterer<br />
forskellige teknologier. De således beregnede sammenhænge mellem<br />
pesticidanvendelse og udbytteniveauer lægges til grund for beregning af<br />
den optimale arealanvendelse i DØP-modellen.<br />
Resultatet af beregningerne er sammenfattet i figur 5.2 og 5.3, der viser<br />
dækningsbidrag II i forskellige driftstyper og ved forskellig behandlingsintensitet<br />
for henholdsvis lerjord og sandjord. Det fremgår heraf klart, at der er<br />
væsentlig forskel på den gennemsnitlige behandlingsintensitet i de forskellige<br />
driftsformer. Det generelle billede er, at det ved optimal udnyttelse af<br />
skadetærskler og varslingssystemer vil være muligt at reducere pesticidanvendelsen<br />
i et vist omfang uden at reducere det økonomiske afkast væsentligt,<br />
men at indtjeningen hurtigt falder, når behandlingsintensiteten reduceres<br />
derudover. Bedrifter med specialafgrøder (sukkerroer, frø og kartofler) vil<br />
være mest udsat for tab, og bedrifter på lerjord vil generelt rammes hårdere<br />
end bedrifter på sandjord.<br />
77