Læs publikationen i PDF-format - Miljøstyrelsen

Tabel 5.12
Ændring i bruttofaktorindkomsten, faste BNP-priser
72
BFI 1992-niveau Nul-scenario Plus-scenario
Mio. kr. Mio.kr. Pct. Mio. kr. Pct.
Primært landbrug og forarbejdning 41.001 -4.538 -11 -1.796 -4
Bygge og anlæg, handel, tjenesteydelser
og boligbenyttelse 332.401 -3.739 -1 -1.495 -0
Øvrige erhverv 390.140 2.829 1 880 0
I alt 763.542 -5.448 -1 -2.410 -0
Produktskatter og –subsidier 124.326 -1.549 -1 -649 -1
Bruttonationalprodukt 887.868 -6.998 -1 -3.059 -0
Anm.: Alle beløb er angivet i 1992-priser. Som grundlag for omregningen til faste BNP-priser er benyttet et
modelberegnet fald i BNP-deflatoren på 1,63 pct. i nul-scenariet og 0,64 pct. i plus-scenariet.
Kilde: Jacobsen & Frandsen (1999, tabel 5.12).
Samfundsøkonomiske
konsekvenser
Betydeligt fald i forbrug og
investering
Forbedret handelsbalance
…
… trods forringet bytteforhold
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Set ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel samler interessen sig om virkningerne
for bruttonationalproduktet, det reale forbrug, kapitalinvesteringerne
samt eksport og import. Som anført tidligere forudsættes det i beregningerne,
at den samlede beskæftigelse opretholdes uændret i kraft af en fleksibel
løndannelse, hvilket med krav om ligevægt på betalingsbalancen betyder,
at virkningerne af udfasning af pesticidanvendelsen slår ud i ændringer af de
ovennævnte målvariable. Det er endvidere forudsat i beregningerne, at opsparingen
i samfundet udvikler sig på linie med de samlede investeringer.
Det centrale mål for de velfærdsøkonomiske virkninger er ændringer i det
private forbrug. Som følge af den lavere realløn reduceres den disponible
indkomst med negative konsekvenser for forbruget til følge. Idet det forudsættes,
at det offentlige forbrug er upåvirket, falder det reale private forbrug
med 7,6 mia. kr. (1,7 pct.) i nul-scenariet mod 3 mia. kr. (0,7 pct.) i plusscenariet
(tabel 5.13). Omregnet pr. indbygger svarer dette til henholdsvis
1.500 kr. og 600 kr. pr. indbygger målt i 1992-priser. 7 Investeringerne reduceres
med knap 2 mia. kr. i nul-scenariet og 950 mio. kr. i plus-scenariet.
Målt i faste priser falder bruttonationalproduktet med 7,3 mia. kr. (0,8 pct.) i
nul-scenariet, mod 3,1 mia. kr. i plus-scenariet (0,4 pct.). Sammenlignes
dette med de tidligere nævnte ændringer i pesticidanvendelsen (tabel 5.1) vil
det ses, at der kan spares 4,2 mia. kr. ved at gå fra fuld udfasning til en begrænset
anvendelse af pesticider svarende til en øget behandlingshyppighed
på 0,2 – 0,7 doser pr. ha.
Betragtes konsekvenserne for udenrigshandlen stiger den samlede danske
reale eksport i nul-scenariet med knap 6,4 mia. kr., mens den reale import
forøges med 3,8 mia. kr. Væksten i eksporten af andre varer og tjenester som
følge af forbedret konkurrenceevne i erhverv uden for landbruget opvejer
således fuldt ud den mindre danske landbrugseksport. På importsiden opvejer
den stigende landbrugsimport en lavere import af andre produkter. Bytteforholdet
(opgjort som forholdet mellem udviklingen i eksport- og importpriser)
forværres med 1 pct., hvilket forklares af faldende eksportpriser, idet
importpriserne antages at være uændret. I plus-scenariet er billedet det samme
bortset fra, at eksport- og importmængderne stiger langt mindre.
7 Målt i 1999-kroner henholdsvis 1.700 kr. og knap 700 kr. pr. indbygger.