Læs publikationen i PDF-format - Miljøstyrelsen

Vurdering
Regulering inddrager
økonomiske og miljømæssige
virkninger
Vanskeligt at fastlægge
skadelige virkninger
om et balanceret valg, hvor miljø og økonomiske hensyn holdes op mod
hinanden. Forskellen ligger i, at den risikoaverse beslutningstager er mere
villig til at påtage sig et økonomisk tab for at opnå større sikkerhed omkring
beskyttelse af miljøet.
I mange tilfælde savnes imidlertid velbegrundede data for forureningen og
skadernes omfang, dvs. beslutningstageren står i en usikker situation, hvor
der reelt ikke er et grundlag at tage beslutning på. Den risikoaverse beslutningstager
vil i den situation ofte vælge den ekstreme løsning at forbyde
forurening "for en sikkerheds skyld", mens den mere risikovillige beslutningstager
måske vil gå til den anden yderlighed og se bort fra muligheden
for skadevirkninger. Som anført ovenfor, vil det i denne situation være rationelt
at basere beslutningen på ekstreme udfald, der giver det minimale eller
maksimale udfald. Der peges imidlertid på vigtigheden af, at der gennem
forskning skabes et bedre videngrundlag om de ekstreme udfald, således at
usikkerheden om udfaldene indsnævres.
Valget af politik er imidlertid også påvirket af irreversibilitet i systemet. Det
kan skyldes, at når der først er investeret i miljøbeskyttende anlæg, eller de
producerende virksomheder har tilpasset sig miljørestriktioner, vil det indebære
omkostninger at ændre politikken (økonomisk irreversibilitet), eller at
miljøskaderne akkumulerer som følge af at tilgangen af forurenende stoffer
overstiger naturens regenereringsevne (biologisk irreversibilitet). I sådanne
situationer får tidsfaktoren en særlig betydning, idet muligheden for at udskyde
beslutningen kan have en selvstændig værdi, som må indgå i beslutningsgrundlaget.
Beslutningstagers risikoaversion vil også i dette tilfælde
påvirke resultatet, idet høj risikoaversion generelt vil trække i retning af at
udskyde lempelser i forureningsbegrænsningen.
Forsigtighedsprincippet må således ses i et bredere perspektiv, hvor både
usikkerhed og irreversibilitet inddrages i beslutningsgrundlaget, og hvor
økonomiske og miljømæssige hensyn afvejes overfor hinanden.
3.2.4 Vurdering
Regulering af jordbrugets pesticidanvendelse bygger på en overordnet vurdering
af de økonomiske og miljømæssige virkninger af brugen af pesticider.
Udgangspunktet er, at den samfundsmæssigt højeste velfærd, og dermed det
optimale forureningsniveau, opnås, når de samfundsmæssige omkostninger
ved yderligere at reducere forureningen netop er lig den samfundsmæssige
gevinst ved reduktion af forureningen. Heri ligger også, at det sjældent er
optimalt at stile mod, at der ingen påvirkning må være af miljøet uden hensyntagen
til de økonomiske konsekvenser. Omvendt er ensidig maksimering
af det økonomiske udbytte uden hensyntagen til miljø- og sundhedsskadelige
virkninger heller ikke optimal.
Et af problemerne ved at fastlægge en optimal miljøpolitik på pesticidområdet
ligger i, at det er vanskeligt at fastlægge de skadelige virkninger på
sundhed og miljø. Sammenhængene mellem brugen af pesticider og menneskelig
sundhed er kun afklaret i begrænset omfang, og ifølge underudvalget
for miljø og sundhed vil det ofte være vanskeligt at kvantificere pesticidernes
skadelige virkninger. Man er derfor i praksis henvist til at bruge tilnærmede
mål for pesticidernes skadevirkning. Set i forhold til den nuværende
målsætning (halvering af pesticidforbruget) er der imidlertid en række muligheder
for at gøre politikken mere målrettet. Det vil fx. styrke resultatet,
hvis der i højere grad tages hensyn til behovet for en geografisk differentieret
indsat, hvor lokale miljøforhold - herunder særlige hensyn til miljøfølsomme
områder - inddrages, ligesom det vil fremme målsætningen, hvis
33