Læs publikationen i PDF-format - Miljøstyrelsen

Usikkerhed om pesticidernes
betydning for udbyttevariationen
Ukrudt et problem
Behov for bedre driftsledelse
og varslingssystemer
Gartneri og skovbrug
Udfasning af pesticider gør
det vanskeligt at efterkomme
kvalitetskrav i gartneri, …
… planteskoler …
… og skovbrug
markedstilpasningen en udjævnende effekt, som landmanden kan inddrage i
sin planlægning.
Problemet er, at der ikke findes grundlæggende data til rådighed, der på sikker
vis kan bruges til at analysere, om der vil være en større eller mindre
dyrkningssikkerhed, hvis pesticiderne afvikles. Observationer fra helårsforsøg
med konventionelle og økologiske landbrug har ikke vist forskelle med
hensyn til udbyttevariation, hvilket forklares med, at man i det økologiske
landbrug satser på resistente sorter, samt at det gennem ændret sædskifte- og
dyrkningspraksis har været muligt at eliminere den øgede dyrkningsrisiko til
gengæld for lavere udbytte. For specialafgrøder, hvor der generelt er tale om
større mulighed for udbyttetab som følge af skadegørere, findes der ikke
tilgængelig viden, som kan belyse pesticidernes virkning på dyrkningssikkerheden.
Generelt hersker der dog ikke tvivl om, at pesticiderne kan være
med til at stabilisere produktionen ved at afbøde store udbyttetab som følge
af skadegørere.
Det anføres i undersøgelsen, at betydningen af god driftsledelse og afhængighed
af klimaet øges ved udfasning af pesticider. Det vil som regel ikke
have uoprettelige konsekvenser, hvis skadedyr eller plantesygdomme et enkelt
år giver særligt store udbyttetab. Helt anderledes forholder det sig med
ukrudtet. Hvis ukrudtet blot et enkelt år får lov at brede sig, kan det kræve
indsættelse af ekstra mekanisk ukrudtsbekæmpelse i mange år, og nogle af
de økonomisk interessante afgrøder som fx frøgræs, roer og vintersæd må i
værste fald udgå af sædskiftet.
Når det gælder omstilling til mellemscenarierne, er forholdet et andet. En
uheldig udvikling med øgede ukrudtsproblemer vil kunne reddes gennem
anvendelse af herbicider, dvs. den mekaniske ukrudtsbekæmpelse vil ikke
længere have topprioritet ved planlægning af sædskiftet. Der peges på, at det
vil være nødvendigt, at driftslederen til stadighed forbedrer sin viden om nye
pesticider og disses anvendelse, ligesom der er behov for nye varslings- og
moniteringssystemer. For at udnytte en sådan teknologi er der behov for
løbende efteruddannelse af konsulenter og landmænd.
Gartneri og skovbrug
Virkningen af en udfasning af pesticider vil påvirke produktionen i gartneri
og skovbrug i varierende grad afhængig af produkter og produktionsmetoder.
Taget under ét vil en omstilling til pesticidfrit gartneri (nul-scenario)
betyde væsentlige reduktioner i erhvervet som helhed. Delvis udfasning af
pesticidforbruget (plus-scenario) vil formentlig kunne imødekommes i grønsagsproduktionen
ad åre, mens potteplanteproduktionen vil have vanskeligt
ved at efterkomme et sådan krav uden betydelige fald i produktionen. Det
anses endvidere for meget tvivlsomt, at en erhvervsmæssig produktion af
æbler, pærer og surkirsebær kan opretholdes ved total udfasning af pesticider,
mens solbær og jordbær i et vist omfang kan forventes opretholdt.
Det vurderes, at det økonomiske afkast i planteskoleproduktionen vil halveres
ved total udfasning af pesticider, mens der i plus-scenariet skulle være
mulighed for at opretholde en række kulturer. Problemet ved begrænsning af
pesticidanvendelsen i planteskolerne er, at disse er underlagt kvalitetskontrol
med hensyn til karantæne- og kvalitetsskadegørere, som vil være vanskelige
at opfylde uden brug af pesticider.
Sammenlignet med landbrug og gartneri er anvendelsen af pesticider i skovbruget
lille. Hovedparten af pesticidforbruget vedrører herbicider, der benyttes
i unge beplantninger til bekæmpelse af bl.a. græs. Det vurderes, at
forbud mod brug af pesticider vil indebære et fald i det økonomiske afkast i
gamle skovegne i størrelsesordenen 30-50 pct. og op mod 80 pct. ved produktion
af pyntegrønt. Tabet er mindre ved skovrejsning på agerjord. Det
95