Læs publikationen i PDF-format - Miljøstyrelsen

Forskellige resultater på
forskellige niveauer
Forskellige grader af
udfasning analyseres
Referencegrundlag er
nudriften
Variation i behandlingsbehovet
…
… afspejles i behandlingshyppighed
58
Som beskrevet i kapitel 4 har analyserne forskelligt fokus på de forskellige
niveauer. Det betyder, at selv i de tilfælde, hvor analyserne refererer til
samme niveau, må de forskellige modeller påregnes at give forskellige indikationer
for en udfasning. Årsagerne til disse forskelle skal først og fremmest
findes i beregningsforudsætningerne, som der vil blive gjort nærmere
rede for i forbindelse med præsentation af resultaterne.
I det følgende omtales først de valgte scenarier for regulering af pesticidforbruget.
Dernæst præsenteres hovedresultaterne af analyserne, idet der lægges
vægt på at give et overordnet billede af de analyserede sammenhænge. Læseren,
der ønsker en mere detaljeret omtale af analyserne henvises til de underliggende
konsulentrapporter, som danner grundlag for nærværende kapitel.
I slutningen af afsnittet foretages en opsummering og vurdering af analysernes
resultater.
5.2.1 Valg af scenarier
Analyserne er bygget op omkring et sæt af scenarier, der sigter mod at belyse
konsekvenserne af forskellige grader af begrænsning i landbrugets pesticidanvendelse.
Udgangspunktet for fastlæggelse af scenarierne har været et
ønske om at få belyst virkningerne af en total udfasning af pesticidforbruget,
men det er besluttet også at analysere virkningerne af mindre restriktive politikker.
Der er derfor fastlagt retningslinier for en række scenarier, der beskriver
landbrugsproduktionen under forskellig udfasning af pesticider (se
omstående ramme). Plus-plus scenariet svarer med hensyn til behandlingshyppighed
i det væsentlige til pesticidhandlingsplanen fra 1986. For en mere
indgående omtale af scenarierne henvises til rapporten fra Underudvalget for
Jordbrugsdyrkning (1999).
Som referencegrundlag benyttes nudriften, som karakteriserer den nuværende
produktion og det nuværende sædskifte på konventionelle brug, hvor
pesticider er til rådighed.
Analyserne på sektor- og samfundsniveau vedrører alene nul-scenariet og
plus-scenariet, mens de driftsøkonomiske analyser omfatter samtlige scenarier.
Scenariet nul-plus indgår ikke i beregningerne, da det ligger meget tæt
på nul-scenariet.
Sigtet med at opstille mellemscenarier er at belyse forskellige grader af restriktioner
på anvendelsen af pesticider. En sådan analyse kompliceres af, at
karakteren af behandlingen og behandlingshyppigheden varierer fra afgrøde
til afgrøde, ligesom jordtypen spiller ind på behandlingen. Som eksempel
kan der i vintersæd være behov for at bekæmpe både en- og to-kimbladet
ukrudt med herbicider, mens der i raps er en udvikling i gang i retning af et
lavere pesticidforbrug ved at udså afgrøden på stor rækkeafstand og anvende
radrensning til fjernelse af ukrudt. Den største indsats af herbicider sker i
sukkerroer og foderroer, hvor der sprøjtes flere gange om året, mens behandling
af kvikgræs i sædskiftet typisk sker med års mellemrum. Tilsvarende
varierer anvendelsen af insekticider og fungicider fra afgrøde til afgrøde,
hvor fx. sprøjtning mod kartoffelskimmel ofte sker med stor intensitet.
Udvalget for Jordbrugsdyrkning og den driftsøkonomiske forskning har i
fællesskab foretaget en opgørelse af behandlingsintensiteten udtrykt ved
antal standard-doser i forskellige driftsformer i de ovennævnte scenarier.
Resultatet fremgår af tabel 5.1, der viser summen af anvendte normal-doser
af herbicider, fungicider og insekticider. Det fremgår af tabellen, at de udvalgte
scenarier beskriver en gradvis reduktion i behandlingsintensiteten fra
nudrift over de forskellige mellemscenarier til nul-scenariet. Tallene benyttes
i det følgende som referencegrundlag ved sammenligning mellem de forskellige
scenarier.