Læs publikationen i PDF-format - Miljøstyrelsen

… ved at forsikringssprøjte
Det skal understreges, at beregningerne er behæftet med usikkerhed specielt
for så vidt angår de fastlagte forudsætninger med hensyn til sammenhængen
mellem prisfald og arealtilskud. Analyserne illustrerer imidlertid, at ved
lavere produktpriser må det forventes, at intensiteten i produktionen reduceres,
og at det derigennem vil være muligt at opnå en sænkning af forbruget af
pesticider i landbruget. Den samlede effekt vil dog afhænge af, hvorledes
landmændene vurderer risikoen ved at mindske pesticidanvendelsen. Her
spiller det ind, at det ikke koster ret meget af forsikringssprøjte.
Tabel 5.15
Virkningen af ændrede pris- og tilskudforudsætninger for planteavl på lerjord
1995/96 priser Ændrede prisforudsætninger
Fri Plus Nul Fri Plus Nul
Behandlingsindeks 2,32 0,43 0,0 1,39 0,38 0,0
Dækningsbidrag kr. pr. ha 3.418 2.776 2.288 1.967 1.666 1.397
Anm.: Beregningerne bygger på, at prisen på korn reduceres med 30 pct. i forhold til 1995/96, at arealpræmierne til korn
og silomajs øges med 18 pct., at arealpræmierne til raps, ærter, oliehør og brak sænkes med henholdsvis 32,
10, 39 og 6 pct., samt at brak skal udgøre mellem 10 og 30 pct. af arealet med reformafgrøder. Der er
endvidere regnet med at prisen på herbicider og fungicider øges med 25 pct. og prisen på insekticider med 50
pct. som følge af indførte afgifter.
Kilde: Ørum (1999).
Dyrkningsrisiko …
… er knyttet til økonomisk
afkast
Pesticider påvirker udbytteniveauet
…
5.2.5 Pesticidanvendelse og dyrkningsrisiko
Udbyttet i landbrugets planteproduktion varierer fra år til år afhængig af
vejrlig og klima, og da en række sygdomsangreb og væksten af ukrudt er
vejrafhængige skulle man måske forvente, at pesticidbehandling af afgrøderne
ville gøre det muligt at udjævne udsvingene i høstudbytterne. Det skal i
denne sammenhæng tages i betragtning, at udsvingene i udbytterne vil variere
fra afgrøde til afgrøde, således at det igennem valg af sædskifte vil være
muligt i nogen grad at sikre sig mod store udsving i indtjeningen (landmanden
spiller på flere strenge). Hertil kommer, at landmanden ikke nødvendigvis
stiler mod konstante fysiske udbytter, men derimod ønsker at udjævne
det økonomiske afkast, hvor også produktpriserne spiller en rolle. Da udsving
i udbytterne for en række afgrøder ofte vil være negativt korreleret
med prisen (fx kartofler), ligger der således i markedstilpasningen en udjævnende
effekt, som landmanden kan inddrage i sin planlægning.
For nærmere at efterspore pesticidernes virkning for dyrkningssikkerheden
har Underudvalget for Jordbrugsdyrkning vurderet udbyttetabenes størrelse
uden brug af pesticider. Resultatet er vist i tabel 5.16, hvor afgrøderne er
rangordnet efter det gennemsnitlige udbytte ved total pesticidudfasning, når
nudriftens udbytte er sat lig 100. Det fremgår heraf, at udbyttet i vårsæd
falder mindre end udbyttet i vintersæd ved udfasning af pesticider, at udbyttet
i græs og vinterraps kun berøres lidt, og at udbyttet i afgrøder som kartofler,
frøgræs og kløverfrø vil falde stærkt ved et forbud mod brug af pesticider.
Underudvalget for Jordbrugsdyrkning har endvidere fastlagt et minimumsudbytte
ved udfasning af pesticider. Ved sammenligning med gennemsnitsudbyttet
fås information om ”hvor galt det kan gå” i de enkelte afgrøder.
Det fremgår af tabellen, at afgrøder som helsæd og majs, roer og ærter giver
en høj grad af udbyttesikkerhed, mens der for de øvrige afgrøder er en tendens
til, at forskellen mellem gennemsnitligt udbytte og minimum udbyttet
stiger med faldende udbytteniveau. I år med store udbyttetab er der dog ikke
fundet samvariation. Det vil derfor i høj grad afhænge af afgrødesammen-
81