Læs publikationen i PDF-format - Miljøstyrelsen

Tabel 5.11
Dekomponering af ændring i landbrugets BFI, mio. kr., faste BNP-priser
Jord Kapital Arbejdskraft Kvote I alt
Nul-scenario -470 -2.003 -1.675 702 -3.447
Plus-scenario -295 -1.020 -871 380 -1.805
Anm.: Alle beløb er angivet i 1992-priser. Som grundlag for omregningen til faste BNP-priser er benyttet et
modelberegnet fald i BNP-deflatoren på 1,63 pct. i nul-scenariet og 0,64 pct. i plus-scenariet.
Kilde: Jacobsen & Frandsen (1999 tabel 5.8 og tabel 5.9).
Faste faktorer øger tabet
Frigjort arbejdskraft medfører
fald i reallønnen
Øget produktion i eksporterhverv
…
… men fald i hjemmermarkedserhverv
vil heraf umiddelbart ses, at indgreb overfor pesticidforbruget vil medføre
formueomfordelinger mellem planteproducenter og mælkeproducenter.
Som anført tidligere giver opregning af ændringerne i dækningsbidraget på
bedriftsniveau et tab for sektoren målt i 1992-kr. på knap 2,5 mia. kr. i nulscenariet
(33 pct. tab) og 1,3 mia. kr. (17 pct.) i plus-scenariet, hvilket kan
tages som udtryk for fald i afkastet til jord. Det driftsøkonomiske tab er således
knap 5 gange højere end de ovennævnte fald i afkastet til jord på henholdsvis
470 mio. og 295 mio. kr. En sådan forskel er at forvente, idet de
driftsøkonomiske beregninger bygger på faste produkt- og faktorpriser samt
uændret animalsk produktion, mens de samfundsøkonomiske beregninger
tager hensyn til muligheden for besparelser i landbruget gennem tilpasning
af produktionen og erhvervets prisrelationer. Beregningerne understreger
således, at landbrugets tab i høj grad vil afhænge af de forudsætninger, der
lægges ind med hensyn til produktionsmidlernes mobilitet og længden af
tilpasningsperioden.
De ovennævnte ændringer i landbruget påvirker andre sektorer gennem frigørelse
af ressourcer og faldende efterspørgsel efter produktionsmidler.
Dette mærkes umiddelbart mest i de landbrugstilknyttede erhverv som fx.
landbrugsservice og produktion af handelsgødning, hvor der sker markante
fald i hjemmemarkedsproduktionen. Af større betydning er imidlertid de
indirekte virkninger gennem frigørelse af arbejdskraft der som nævnt reducerer
det generelle lønniveau. Under de ovennævnte vilkår er det fundet, at
reallønnen skal falde omkring 1 pct. i nul-scenariet og 0,4 pct. i plusscenariet
for, at den frigjorte arbejdskraft kan finde beskæftigelse i andre
sektorer.
Et reallønsfald vil på den ene side forbedre konkurrenceevnen i de konkurrenceudsatte
erhverv med øget nettoeksport af varer og tjenesteydelser til
følge. På den anden side vil faldende realløn reducere den indenlandske
efterspørgsel, hvilket især rammer hjemmemarkedserhvervene, der ikke
tilsvarende har mulighed for at afsætte til eksport. Samspillet mellem ændring
i udbud og efterspørgsel giver sig til kende i faldende produktpriser for
de fleste erhverv i størrelsesordenen 1-2 pct. i nul-scenariet og omkring 0,5
pct. i plus-scenariet. Men mens de eksportorienterede erhverv generelt er i
stand til at øge produktionen, falder produktionen i en række hjemmemarkedserhverv.
Som eksempel er det fundet, at bruttofaktorindkomsten i sektorerne
bygge og anlæg, handel, tjenesteydelser og boligbenyttelse tilsammen
reduceres realt med 3,7 mia. kr. i nul-scenariet og 1,5 mia. kr. i plusscenariet
(tabel 5.12), mens det totale reale fald i bruttofaktorindkomsten
beløber sig til henholdsvis 5,4 mia. og 2,4 mia. kr. Korrigeret for skatter og
afgifter svarer dette til en nedgang i bruttonationalproduktet målt i faste
BNP-priser på 7,0 mia. kr. i nul-scenariet og 3,1 mia. kr. i plus-scenariet.
71