Læs publikationen i PDF-format - Miljøstyrelsen

Tabel 5.1
Behandling med pesticider, antal standard-doser
60
Nudrift Fri 1
Plus-plus Plus Nul
Lerjord
Planteavlsbrug 2,4 2,3 1,5 0,4 0,0
Kvægbrug 1,9 1,6 0,9 0,3 0,0
Svinebrug 2,5 2,1 1,3 0,4 0,0
Planteavl m. roer 2,8 2,8 1,8 0,7 0,0
Planteavl m. frø 2,4 2,3 1,5 0,7 0,0
Sandjord
Planteavlsbrug 1,8 1,1 1,0 0,3 0,0
Kvægbrug 2
1,4 1,0 0,6 0,2 0,0
Svinebrug 1,9 1,7 1,3 0,3 0,0
Planteavl m. kartofler 3,9 1,6 2,6 0,5 0,0
Anm.: Bortset fra nudrift er tallene inklusive brak.
1
Modelkalibreret nudrift. Svarer til nudrift, men med optimal areal- og pesticidanvendelse som beregnet i
bedriftsmodellen.
2
Ekstensiv drift
Kilde: Ørum (1999).
Nul- og plus-scenarier
Udfasning af pesticider
kræver væsentlig omlægning
af driften
Udbyttetab i alle
afgrøder …
5.2.2 Nul- og plus-scenarier
Analyser gennemført i Udvalget om Jordbrugsdyrkning (1999) viser, at det
ud fra en agronomisk synsvinkel er muligt at opstille sædskifter, der på de
fleste jordtyper kan dyrkes uden brug af pesticider. I praksis vil der være
betydelige barrierer for gennemførelse af sådanne sædskifter, og en forudsætning
er, at der sker en væsentlig omlægning af bedrifterne i forhold til
den nuværende drift. Det anføres således, at det vil være nødvendigt med en
væsentlig mindre andel med vintersæd (max. 40 pct. af sædskiftet) for at
mindske græsukrudtsproblemerne, ligesom der må indlægges efterafgrøder i
forbindelse med dyrkning af vårsæd for at opfylde kravet om vintergrønne
marker. Herudover vil det kræve en lang række kulturtekniske foranstaltninger
at minimere problemerne med skadegørere.
Et af de centrale spørgsmål i forbindelse med begrænsning af brugen af pesticider
er, hvilken effekt dette vil have for udbytteniveauet og forbruget af
produktionsmidler i landbruget og dermed for økonomien i erhvervet. Det er
endvidere væsentligt at kende virkningen for beskæftigelsen i landbruget og
landbrugets følgeindustrier samt de afledte økonomiske virkninger på resten
af økonomien for derigennem at vurdere de samlede omkostninger for samfundet.
Disse spørgsmål tages op i det følgende.
Høstudbytte
Der må regnes med udbyttetab i alle afgrøder, hvis dyrkningen skal ske uden
brug af pesticider. Udvalget for Jordbrugsdyrkning har fundet, at der som
følge af bladsygdomme, øget ukrudtspres, skade på afgrøderne i forbindelse
med harvning, insektangreb, ændret såtid og anvendelse af mere resistente
sorter med lavere udbytte må regnes med 27-29 pct. lavere udbytte i hvede i
nul-scenariet (tabel 5.2). Tabene i vinterraps forventes at være betydeligt
lavere, mens udbyttet i frøgræs vurderes til at blive halveret på grund af
ukrudtsproblemer og vanskeligheder med at frarense ukrudtsfrø, når der ikke
anvendes pesticider. Udbyttet i sukkerroer forventes at falde med omkring
14 pct., mens der i kartofler må regnes med tab i størrelsesordenen 40-45
pct. hovedsageligt på grund af kartoffelskimmel. Udbytte ved dyrkning af
ærter må påregnes at falde med omkring en femtedel.