Grundbog LIV OG RELIGION 6 - Syntetisk tale

HVAD VIL DET SIGE AT OFRE?
Josias
Josias var konge i en stor del
af Palæstina mellem år 640 og
609 før Jesus’ fødsel. Her gjorde
han oprør mod assyrerne, som
gennem en periode havde besat
Palæstina, men nu var i forfald.
Josias’ reform er derfor et
forsøg på at genoplive gamle
traditioner.
Jom Kippur
Forsoningsdagen (Jom Kippur)
er den sidste af ti helligdage i
forbindelse med det jødiske nytår,
som ligger i løbet af det danske
efterår.
Den jødiske fejring af nytåret
handler først og fremmest om at
søge tilgivelse hos Gud for sine
synder. Det kan man bl.a. gøre
ved at ofre.
48
tog vædderen og bragte den som brændoffer i stedet for sin
søn. Abraham gav dette sted navnet: “Herren ser”. I dag kaldes
det: “Bjerget, hvor Herren viser sig.”
Herrens engel råbte igen til Abraham fra himlen: “Jeg
sværger ved mig selv, siger Herren: Fordi du har handlet sådan
og ikke nægtet mig din eneste søn, vil jeg velsigne dig og gøre
dine efterkommere så talrige som himlens stjerner og som
sandet ved havets bred. Dine efterkommere skal erobre deres
fjenders porte. Alle jordens folk skal velsigne sig i dit afkom,
fordi du adlød mig.”
Så vendte Abraham tilbage til sine karle, og sammen gik
de til Be’ersheba, og dér blev Abraham boende.
Forbud mod menneskeofringer
Man kan undre sig over, at Gud stiller Abraham på en så forfærdelig
prøve, som historien fortæller, og man kan undre sig
over, at Abraham bare adlyder uden at gøre modstand. Men
måske handler det om, at historien ikke skal tages helt bogstaveligt.
Da Gud havde udvalgt Abraham som stamfader for sit
folk, blev han også anvist et land, hvor han skulle slå sig ned.
Her boede i forvejen mennesker, som dyrkede en af de
såkaldte frugtbarhedsreligioner, hvor man benyttede sig af
menneskeofringer. I den sammenhæng kan historien om
Isaks ofring forstås på den måde, at israelitternes gud ikke
bryder sig om menneskeofringer. Fortællingen kan derfor
være en historie om, hvad der var almindeligt blandt de folk,
som Abraham kom til at bo iblandt og en advarsel mod at
gøre det samme. Det kan man se af, at historien slutter med,
at Isak bliver reddet, og Gud i stedet udpeger et dyr, som det
man skal ofre til ham. På den måde kan historien også ses
som udtryk for en religionskrig mellem den israelitiske religion
og den religion, som dominerede i Palæstina, da Abraham
kom til landet.
Vi ved ikke præcis, hvor gammel fortællingen om Isaks
ofring er, men i år 622 før Jesus’ fødsel fik israelitterne en lov,
som forbød ofring af mennesker. Den hed Josias’ reform.
Ifølge Josias’ reform skulle israelitterne til gengæld udføre en
masse andre ofringer for at holde sig på god fod med Gud.