Grundbog LIV OG RELIGION 6 - Syntetisk tale

REFORMATIONEN
Et klassisk portræt af Martin
Luther malet af Lucas Cranach
den Ældre i 1528. Luther er altså
ca. 45 år gammel på billedet.
At skrifte
I den katolske kirke er det at
skrifte det samme som at gå til
en præst og fortælle om sine
synder. Præsten har tavshedspligt,
men kan give den troende syndsforladelse,
og fortælle hvad
vedkommende skal gøre for at
undgå synden. Luther mente,
at alle mennesker var syndige.
Dette gjaldt også præster, som
Luther derfor ikke mente kunne
give andre mennesker syndsforladelse.
Luther var derfor imod
skifte.
60
Martins angst
Den unge munk Martin levede i en konstant angst for Guds
vrede. Han følte sig som et syndigt menneske, selvom han faktisk
ikke gjorde noget forkert, men levede som en munk skulle.
Han følte, at Satan altid lå på lur, og at Gud ville straffe ham
for ikke at gøre nok. Så Martin var hårdere ved sig selv, end
han behøvede at være. Han sov uden tæppe i sin kolde munkecelle,
han bad lange bønner, han skriftede op til seks timer
om dagen, og han sultede sig. Men det hjalp ikke.
Hvordan kan et menneske leve et liv i overensstemmelse
med Guds ønske? Det spørgsmål plagede Luther dag og nat.
Svaret prøvede han at finde i Bibelen. Han læste og læste … og
pludselig faldt han over en sætning, som Paulus havde skrevet:
“Den retfærdige skal leve af tro”. Det var altså løsningen.
I stedet for at pine sig selv eller gøre andre udvendige ting,
skulle man blot tro – hvis man ville have del i Guds tilgivelse.
Ifølge Luther havde Gud faktisk allerede tilgivet mennesket,
dengang han ofrede sin søn, Jesus, for menneskehedens skyld.
Det var en enorm lettelse for Luther at erkende dette.
Men samtidig med at mennesket er tilgivet, så er det stadig
syndigt. Den eneste mulighed er at tro på Gud. Hvis man kan
det, mente Luther, at troen vil gøre mennesket godt og retfærdigt.
Krav om ændringer
Martin Luther var til sin store glæde kommet frem til et nyt
syn på forholdet mellem Gud og menneske. Det var anderledes
end det, paven og den katolske kirke havde. Hidtil havde
det været tanken, at mennesket skulle gøre sig fortjent til
Guds tilgivelse. Det kunne man gøre ved at udføre gode gerninger
mod andre mennesker. Eller man kunne drage på pilgrimsrejse,
tilbede helgener eller betragte relikvier. Og havde
man syndet, var det efterhånden blevet muligt at betale sig fra
det. Ved at købe et såkaldt afladsbrev, kunne man få syndsforladelse,
altså blive tilgivet. Afladsbrevene blev bl.a. solgt ud
fra sloganet: “Når pengene i kisten klinger, straks sjælen ud af
skærsilden springer”. Alle disse gerninger ville bringe det troende
menneske og dets slægtninge hurtigere gennem skærsilden,
som var det pinefulde sted, hvor mennesker blev renset