Grundbog LIV OG RELIGION 6 - Syntetisk tale

REFORMATIONEN
Den første danske bibel fra 1550.
Sakramente
Et sakramente er en hellig
handling, som er indstiftet af
Jesus, og som er med til at
give den troende frelsen.
70
denne bøn: Fadervor. I skal gøre det hver for sig, det bliver
bedre end flere af gangen, ellers taler I bare i munden på hinanden
…”
Ofte skrev Peder Palladius i et meget direkte og let forståeligt
sprog om konkrete ting, fx døbefonten: “Døbefonten
skal stå tør og ren, og der skal ikke være vand i den, før nogen
kommer med deres barn for at få det døbt. Da skal degnen
eller klokkeren slå en spand vand eller to ned i den, så der ikke
på noget tidspunkt står snavset vand i den, fuld af bænkebidere
og andet skarn – med forlov sagt – så man ville væmmes
ved at stikke en finger ned i den, for slet ikke at tale om at
døbe et nyfødt barn i den.”
Reformationen betød ændringer
Efter reformationen blev det meget anderledes at komme i
kirke. I den katolske messe foregik alt på latin – et sprog som
almindelige mennesker ikke forstod. I den protestantiske
kirke begyndte man derimod at prædike på det sprog, som
folk talte. Det var nødvendigt for at forklare folk, hvad den
nye tro gik ud på. I det hele taget blev præstens prædiken
meget mere central. Og folk fik mulighed for at deltage
aktivt i gudstjenesten ved at synge salmer. På den måde prøvede
man at styrke den nye tro. Den første bibel på dansk
stammer fra denne tid. Den kaldes Christian 3.’s bibel og er
fra 1550.
Kirkerummet ændrede også udseende. Helgenbilleder
blev taget ned, og kalkmalerier blev malet over. Fremover
skulle kirkegængerne kun koncentrere sig om præstens ord.
Ved den katolske messe stod folk op i kirken. Efter reformationen
blev der sat bænke op, så det blev muligt at sidde ned.
Luther kunne heller ikke godtage alle syv sakramenter i
den katolske kirke – dåb, konfirmation, nadver, bod, præstevielse,
ægteskab og den sidste olie. Efter reformationen var det
kun dåb og nadver, der blev betragtet som hellige sakramenter.
Det var nemlig kun disse to, som Jesus havde lært sine disciple.
Ved nadveren fik kirkegængerne efter reformationen i
øvrigt både brød og vin, hvor de tidligere kun havde modtaget
brødet, mens præsten havde modtaget vinen på alle kirkegængeres
vegne. Præsten var jo ikke længere noget særligt.