Download pdf-fil - Statens Institut for Folkesundhed

Videnskabelig kvalitet og sandhed
Vurderingen af undersøgelsens videnskabelighed tager udgangspunkt i spørgsmålene:
er problemstillingen relevant (relevans), er metoderne velegnede til
belysning af problemstillingen og gennemført med omhu (hæderlighed), og er
resultaterne sande (troværdighed).
Relevans
Baggrunden for undersøgelsen har som nævnt indledningsvis været den bekymring,
der fra forskellig side er blevet udtrykt, og som handler om muligheden
for, at der eksisterer kommunikationsproblemer i sundhedsvæsenet. Formålet
med undersøgelsen er at skabe viden om, hvilke forhold der påvirker kommunikationen
for herigennem at søge forståelse for, hvad der eventuelt kan gøres
for at forbedre den nuværende situation. I et for det grønlandske sundhedsvæsen
og anvendelsesorienteret perspektiv er problemstillingen således relevant.
Samtidig er studier af brug af tolke generelt en mangelvare. Først i 1999 udkom
der på dansk en samlet publikation om emnet (Galal & Galal 1999), og også
den internationale litteratur er mangelfuld trods et stigende fokus på interkulturel
og interetnisk kommunikation. Relevansen af undersøgelsens fremstilling
som ph.d. afhandling for en bredere kreds kan naturligvis diskuteres. Det er dog
min ambition med fremstillingen her, at den kan indgå som en del af erfaringsopsamlingen
omkring gennemførslen af kvalitative undersøgelser på det samfunds-
og sundhedsmæssige område i Grønland. Som sådan er beskrivelsen af
undersøgelsens dataindsamlings- og analysemetoder særlig relevante.
Som det er fremgået, ligger vurderingen af undersøgelsens relevans i forlængelse
af dens erkendelsesinteresse. Sammenhæng mellem interesse, metoder og
analytiske resultater udgør et grundlæggende kriterium for vurderingen af
undersøgelsens samlede videnskabelighed og fordrer en særlig opmærksomhed
i undersøgelser, der som denne er af tværvidenskabelig karakter. Undersøgelsen
placerer sig mellem kultursociologi, kommunikationsforskning og sundhedsvidenskab;
mellem almen medicin, medicinsk sociologi og sundhedstjenesteforskning;
mellem en grundforskningspræget, hermeneutisk forståelsesinteresse
og en bagvedliggende interesse for den anvendelsesorienterede forskning.
Ligeledes er undersøgelsens forskningsobjekt på mange måder 'i mellem':
Grønland er mellem det kendte og det fremmede, kommunikation er hverken
patientcentreret eller lægecentreret, og handlen udgør et forskningsfelt på hverdagslivsniveau
mellem individ og samfund. At finde vej mellem alle disse skæringspunkter
på videnskabelig forsvarlig vis har styrket min faglige identitet:
som kultursociolog på et sektorforskningsinstitut, der arbejder med sundhed i
Grønland. Undersøgelsen har således været relevant som baggrund for et forskningsuddannelsesforløb.
141