Download pdf-fil - Statens Institut for Folkesundhed

så homogen, som den ofte fremstilles 58 , eller afspejler sig på nogen entydig
måde blandt forskellige praktikere (Petersen 1995). I den afsluttende fortolkningsanalyse
har jeg forsøgt at medtænke muligheden for, at konteksten for
lægernes betydningsdannelse er en anden end den 'danske, lægevidenskabelige
normal-kontekst', som jeg har taget for givet. Jeg kan dog ikke fortolke resultaterne
anderledes af den grund: lægerne 'hører' ikke patienternes inddragelse af
det, der ligger udenfor den antagede kontekst for lægernes betydningsdannelse,
og under alle omstændigheder medvirker patienternes forestillinger om, hvad
der måtte være legitimt at omtale i lægekonsultationen til yderligere at holde
konsultationerne emnemæssigt indenfor en sådanne kontekst. Min undladelse af
specifikt at undersøge lægernes betydningsdannelse og konteksten herfor udgør
dog et videnskabeligt og metodisk problem, der ikke fuldt ud kan afhjælpes
gennem et kritisk blik på egne fortolkninger.
Der er dog andre aspekter af min elitebias, som jeg i højere grad har været i
stand til at forholde mig konstruktivt til undervejs i den videnskabelig proces.
Det vedrører især den vægtning, hvormed materialet indgår i analyserne og
tillægges betydning. Min position som dansker og akademiker har gjort mig i
stand til umiddelbart at forstå lægerne; ikke blot fordi de taler samme sprog,
som jeg gør, men også fordi de - og i modsætning til flertallet af patienter og
tolke - i socio-lingvistisk sammenhæng har samme position som jeg selv og
taler på samme måde. Jeg har således haft lettere ved at forstå og kategorisere
lægernes udtalelser, end jeg har haft for patienternes og tolkenes, og har derfor i
fortolkningerne måttet være særlig opmærksom på medtænkning af data vedrørende
tolkenes og patienternes perspektiver. Såvel temaanalysens stadige genlæsninger
og omstruktureringer af materialet som den egentlige genanalysering
af det samlede materiale i flere på hinanden følgende analyser har været særdeles
betydningsfuld for mulighederne for hele tiden bevidst at medtænke det,
der ikke umiddelbart blev inddraget eller kunne fortolkes meningsfuldt. Ligeledes
kan min position som dansk forsker, der arbejder med Grønland, betragtes i
relation til elite-bias. Jeg har arbejdet med socio-kulturelle forandringers indflydelse
på sundhed i Grønland i 10 år og har en generel positiv oplevelse af det
grønlandske samfund. Min elitære tilgang til feltet viser sig som et ønske om at
hjælpe, som en 'hensynsfuld, god vilje', der måske minder lidt om en hattedames.
Problemet med den omtalte elite-bias i forhold til lægernes arbejde og
det grønlandske samfund er, at den kan medføre en tendens til tildækning af det
negative og heraf en mindre kritisk analytisk tilgang, end nogle ville finde passende.
Eksempelvis forstår jeg det biomedicinske paradigmes dominans i læge-
58 Min forståelse heraf stammer fra den medicinsk antropologiske litteratur, blandt andet:
MacCormack C. Ethnological studies of medical science. Social Science and Medicine
1994;39(9):1229-35; Good BJ. Medicine, rationality, and experience. An anthropological perspecive.
Cambridge: Cambridge University Press, 1994; Lindenbaum S, Lock M, eds. Knowledge,
power and practice: the anthropology of medicine and everyday life. Berkeley: University
of California Press, 1993; Gordon D. Tenacious assumptions in Western medicine. I: Lock M,
Gordon D, eds. Biomedicine examined. Kluwer Academic Publ, 1988:19-56; Zola IK. Studying
the decision to see a doctor. Adv. Psychosom. Med 1972;8:216-236.
149