Download pdf-fil - Statens Institut for Folkesundhed

98
piller hjælper ikke eller sådan noget. Så siger jeg, at de skal henvende sig til
lægen på sygehuset, ikke sandt. Jeg ved ikke, hvad de vil have, at jeg skal
gøre.” (case 14, tolken)
Opsamling
Analysen af undersøgelsens materiale viser, at de problemer, patienterne præsenterer
i konsultationen, ligger indenfor det biomedicinske paradigme, og dette
kan betragtes som udtryk for patienternes forestilling om, hvad der er legitimt
at komme til lægen med, og hvad man kan forvente sig af et lægebesøg. Det er
sandsynligt, at de præsenterede sundhedsproblemer blot afspejler en del af patienternes
sygdomsopfattelse.
Der eksisterer en vis modsætning mellem henholdsvis patienternes og lægernes
forventninger til, hvad der skal foregå i konsultationen. Patienterne synes
hovedsageligt at have forventning om fysisk undersøgelse, og dette kan tænkes
at have at gøre med de to-sproglige vilkår for konsultationen. Lægerne derimod
har en forventning om, at de skal kunne gøre noget for patienterne og undrer sig
i forlængelse heraf over, hvorfor patienterne ikke deltager mere aktivt i konsultationen
og giver udtryk for, hvad de ønsker.
Både blandt patienter og læger synes der at eksistere en vis generel mistillid til
tolkenes arbejde, der dog i nogen udstrækning synes uberettiget. Snarere kan
der være tale om, at tolken qua sin midterposition fungerer som en bekvem
syndebuk for generel og diffus utilfredshed. Der er ingen entydig forventning
blandt lægerne om, hvori tolkenes arbejde bør bestå; nogle læger forventer
direkte oversættelse andre foretrækker en mere aktiv og formidlende tolk. Patienternes
forventninger til tolken er præget af, at tolken både er en del af lokalsamfundet
og er patienternes stabile kontakt til sundhedsvæsenet.