Download pdf-fil - Statens Institut for Folkesundhed

s. 112). Årsagen til lægernes forskellige stil må således ifølge Byrne og Long
findes hos lægerne selv og som resultat af deres hidtidige erfaringer.
Richard Frankel har ligeledes arbejdet med studier af lægens og patientens
sprogbrug i konsultationssamtalen (Frankel 1984; West & Frankel 1991; Frankel
1993). Frankels studier tager udgangspunkt i den konversationsanalytiske
tradition 5 , hvilket blandt andet indebærer, at han i modsætning til Byrne og
Long analyserer enkeltudsagn i relation til den sproglige kontekst, hvori udsagnet
siges (i sekvenser). Herved skabes der mulighed for at vise sprogbrugens
betydning for, hvorfor samtalerne forløber, som de gør: "the actual mechanisms
of actions" (Frankel 1984, s. 163). Gennem studier af spørgsmål-svar sekvenser,
overlappende tale og afbrydelser samt principper for turtagning viser Frankels
analyser, at konsultationssamtalen er karakteriseret ikke blot ved sit fastlagte
indhold men også ved en fastlagt sproglig struktur. Brugen af tredje-ture
beskrives flere steder i litteraturen som en turtagnings-organisering, der gør sig
særlig gældende for læge-patient samtalen. Den omfatter funktionerne spørgsmål,
svar, diagnose/evaluering (Silverman 1993), idet lægen stiller en række
spørgsmål, der efterfølges af korte, præcise svar fra patienten, der igen efterfølges
af en reaktion fra lægen for at tilkendegive, at man nu kan gå videre til
næste spørgsmål (Dimitrova 1991; Mishler 1984). "The doctor's reactive serves
two purposes …first, to end the interactional segment and the topic, and the
second, to bring control of the interaction back to the doctor, allowing the doctor
to end that frame and to initiate a new one." (Todd 1993, s. 189). Brugen af
tredje-ture udgør således en sproglig struktur, der medfører, at lægen til stadighed
formår at være den, der beslutter, hvornår et emne skal afsluttes og et nyt
introduceres (Frankel 1984).
Mishlers arbejde omfatter - på linje med Frankels - konversationsanalytiske
studier af taleture og måder emner introduceres på (Mishler 1984) 6 . Mishlers
analyser kan dog betragtes som en kombination af konversationsanalyse og
diskursanalyse, hvorved kontekst ikke som hos Frankel betragtes som blot den
sproglige kontekst, hvori et udsagn indgår, men også som den sociale og kulturelle
baggrund for parternes måde at tale på. Mishlers analyser viser, at konsultationssamtalen
kan forstås som et møde mellem forskellige 'stemmer': lægevidenskabens
og patientens livsverdens stemme (Mishler 1984). Ved at fokusere
ikke på lægens men på den lægevidenskabelige 'stemmes' dominans i samtalen
flyttes konsekvensen af dominansen fra et kommunikationsperspektiv til en
opmærksomhed mod parternes eventuelle forskellige mål for konsultationssamtalen,
og mod hvorledes 'livsverdens stemme' ofte overhøres eller afbrydes i
konsultationssamtalen (Mishler et al 1989; Mishler 1984). Fælles for Frankels
og Mishler studier er opmærksomheden på dominans i samtalen, der kan
5 Forskellige metoder til analyse af konsultationssamtalen, herunder den konversationsanalytiske
metode, behandles mere indgående i afsnittet 'Analysemetoder' i 'Metoder og materiale'.
6 Mishlers arbejde har været en betydningsfuld inspirationskilde for nærværende undersøgelse
og inddrages yderligere i afsnittet 'Analysemetoder' og i undersøgelsens analyse.
22