Download pdf-fil - Statens Institut for Folkesundhed

Præsentation af mit værktøj
Jeg har været meget inspireret af molekylærskemaet, idet jeg finder det velegnet
som metode til at skabe overblik over sekvenser og derved dynamikken i
samtalen. Samtidig har jeg dog været inspireret af Mishler således, at jeg i mit
skema inddeler ikke blot sekvenser men også taleture i relation til talens indhold
og funktion. I min analyse vil en taletur derfor i modsætning til i molekylærskemaet
kunne opsplittes i flere sekvenser afhængig af, hvorvidt der sker et
skift i emne eller dagsorden. Den Harings skema måtte også på anden vis ændres
en smule for at være anvendeligt for mit formål. Dette skyldes hovedsageligt,
at mit materiale omfatter ikke to men tre samtalepartnere. Desuden var
kommunikationsanalysen for mit vedkommende forudgået af en temaanalyse
baseret på de fulde transskriptioner, hvorfor jeg i kommunikationsanalysen
kunne fokusere på samtalens dynamik og i mindre udstrækning koncentrere
mig om de nøjagtige formuleringer. Jeg valgte derfor i tekstkolonnen i stedet
for transskriptionen at beskrive talehandlingernes indhold og funktion med
såvel koder som enkelte ord. Tabel 6 er en oversigt over de mest anvendte
koder, der indgik i kommunikationsanalysen.
Tabel 6. Koder i kommunikationsanalysens skema
62
Koder og supplerende ord anvendt i kommunikationsanalysen
Koder Evt. supplerende beskrivelse
Spørgsmål Til xx, forståelses-
Svar Til xx, på dele af spørgsmålet
Information Om sundhedsproblem, diagnose mv.
Oversættelse Til lægen, til patienten
Uddybning Til xx, På eget initiativ
Omformulering Til xx, På eget initiativ
Recognition (aktiv lydhørhed)
Attention (passiv, høflig lytten), [nikker]
1-ord (ja/nej-svar, hv-spørgsmål, hm mv.)
Desuden: goddag, afslutning, forstår ikke, høflig
small-talk mv.
Dette gav mig mere information end den Harings standardiserede koder og var
nødvendigt, fordi koder som 'spørgsmål' og 'svar' ofte måtte efterfølges af en
angivelse af, hvem der blev stillet spørgsmål til: patienter stiller spørgsmål om
sin sygdom og behandling, som må antages at være til lægen, men patienter
stiller også spørgsmål til tolken om behov for yderligere forklaringer osv.
Ligeledes oversætter tolken til både lægen og patienten, ligesom tolken selv
bringer ny information i samtalen til både lægen og patienten.
Udover at øge informationsmængden om samtalens indhold og funktion frigjorde
denne udvikling af skemaet desuden højre side af skemaet udelukkende