Download pdf-fil - Statens Institut for Folkesundhed

konsultationerne som et resultat blandt andet af lægernes manglende kendskab
til samfundet og patienten. Jeg accepterer systemets vilkår og fokuserer på, at
parterne gør sig umage. Andre ville måske fortolke dominansen som udtryk for
systemets ligegyldighed eller som baggrund for en opfattelse af, at systemet
måtte laves grundlæggende om.
Indenfor rammerne af den gennemførte undersøgelse kan det problematiseres,
at undersøgelsens fokus på den almene konsultationssamtale og den heraf følgende
strategi for selektion af cases i vid udstrækning har afgrænset mig fra
analyser af forskelle indenfor materialet. Jeg har kunnet analysere processer
mellem lægen og patienten og tolken, men ikke forskelle mellem lægerne,
mellem patienterne og mellem tolkene. Variationen af cases har haft til formål
at ramme bredden af det almene, men kan ikke i sig selv bruges i analytisk
øjemed. Jeg har således "bort-reduceret afvigelser" og til dels "lukket af for den
undersøgte virkeligheds kompleksitet" (Christensen 1995, s. 21). Dette er et
udpræget problem for en stor del af litteraturen om læge-patient samtaler, og
problemet skyldes formentlig dels at undersøgelserne oftest gennemføres udfra
en sundhedsvidenskabelige snarere end eksempelvis en antropologisk forskningstradition
og dels, at det er nødvendigt at vide noget om det almene, før
man kan få øje på afvigelser (Cline & McKenzie 1998). Samtidig præges
forskningsfeltet af opfattelsen af den institutionaliserede samtales dominerende
betydning for samtalen og en heraf følgende fokus på positionsspecifikke roller
snarere end individuelle forskelle (Album 1996; den Haring 1997). Malteruds
undersøgelse af forskelle i lægers respons på henholdsvis kvinders og mænds
henvendelser udgør en undtagelse i denne sammenhæng (Malterud 1987). Jeg
er overbevist om, at kønsforskelle har betydning også for konsultationssamtalen
i Grønland, men har med undersøgelsens design ikke haft mulighed for at gennemføre
analyser heraf.
Problemerne med bias og de ringe betingelser for analyser af forskelligheder i
materialet bør dog ikke betyde, at de konklusioner, der drages i undersøgelsen,
ikke er udtryk for nogen sandhed; snarere er der tale om, at de er udtryk for
dele af sandheden, er gyldige perspektiver på feltet, men ikke repræsenterer den
fulde sandhed. En opfattelse af, at hele sundhedssystemet burde laves om, kan
ikke i sig selv være tilstrækkelig basis for en underkendelse af sandhedsværdien
af de fortolkninger, der baserer sig på de gældende vilkår. Ligeledes er det
givetvis sådan, at mandlige og kvindelige læger taler forskelligt med patienterne
og har forskellige forventninger til deres eget arbejde med patienten, men
dette underkender ikke betydningen af sammenhængen mellem kulturel kontekst
og måder at tale på eller sammenhængen mellem måder at tale på og
dominansforhold i samtalen.
Teoretisk validitet
Undersøgelsen tager ikke udgangspunkt i én samlet teori men derimod i en
mange-facetteret empirisk problemstilling. Det har derfor været nødvendigt at
150