Download pdf-fil - Statens Institut for Folkesundhed

Patienternes præsentation af sundhedsproblemer i sundhedsvæsenet kan
betragtes som et aspekt af patienternes sygdomsopfattelse. Der har i alle faser
af nærværende undersøgelse været rettet opmærksomhed mod muligheden af, at
eksempelvis forskelle i sygdomsopfattelse hos de grønlandske patienter og de
danske læger kunne have betydning for konsultationssamtalen, men som det
fremgår af ovenstående, afspejles sådanne mulige forskelle ikke af de problemer,
der præsenteres i konsultationer. Det er dog sandsynligt, at sygdomsopfattelse
ikke blot omfatter det, der præsenteres i sundhedsvæsenet, men at patienterne
i deres hverdagsliv i øvrigt har en bredere eller måske helt anden sygdomsopfattelse.
Mishlers arbejde viser netop, at 'livsverdens stemme' har ringe
muligheder for at blive hørt i sundhedsvæsenet, og det er muligt, at patienterne
socialiseres til i deres kontakt med sundhedsvæsenet udelukkende at præsentere
den sygdomsopfattelse, der ligger i tråd med sundhedsvæsenets egen logik og
derfor forekommer legitim (Mishler 1984). Elverdam skriver, at patientens
opfattelse af sygdom afgrænses af den forklaringsmodel, som man finder indenfor
patientens kultur, og hun gør derfor i sit arbejde meget ud af beskrive sygdomsopfattelse
blandt de muslimske kvinder, hun studerer (Elverdam 1991) 34 .
Patienternes sygdomsopfattelse må derfor betragtes i en bredere, kulturel og
hverdagslivsorienteret kontekst for at kunne skabe forståelse for de generelle
forventninger, patienterne har til besøget hos lægen.
I grønlandsk sammenhæng er der ikke skrevet meget om sygdomsopfattelse. I
tiden før kolonialiseringen viser beretninger, at der ikke skelnedes mellem
fysisk og psykisk sygdom. Sygdom blev forårsaget af sjælevandring og angakokken,
åndemaneren der kunne kommunikere med den åndelige verden, var
ansvarlig for behandlingen. Sygdom var ikke kun relateret til individet, men
kunne berøre et helt samfund og blev ofte behandlet ved deltagelse af hele samfundet
(Lynge 2000; Bjerregaard & Young 1998). I nutidens Grønland synes
angakokken at være fuldstændig forsvundet og det, der kunne kaldes den traditionelle
sygdomsopfattelse, eksisterer som husråd og brug af urter til behandling
af smerter mv. I sundhedsprofilen blev interviewpersonerne spurgt, hvad
de gjorde for at blive raske eller få det bedre efter smerter eller sygdom. Blandt
de 1580 interviewede grønlændere svarede blot 54, at de havde fulgt traditionelle
grønlandske husråd. Langt de fleste havde brugt grønlandsk post, en urt
der bruges mod blandt andet hovedpine, muskelsmerter og forkølelse. Desuden
nævntes et mindre antal urter i øvrigt, ligesom hvalolie blev nævnt som middel
mod eksem, og grønlandsk mad i det hele taget blev fremhævet som middel til
at holde sig sund (Bjerregaard & Young 1998). I en anden undersøgelse, hvor
50 grønlandske patienter og deres danske behandlere blev interviewet om sygdoms-
og sundhedsopfattelse, fandt man, at de grønlandske patienter i deres
34 Elverdam bruger begrebet 'forklaringsmodeller', men kritiserer selv begrebet for ikke at kunne
begribe, at betydningsdannelse ofte ikke refererer til blot eet system men snarere relaterer sig til
flere systemer eller rationaler samtidigt og afhængig af konteksten. Styrken ved begrebet forklaringsmodeller
er dog, at det har en god face-value til forståelse af samtalepartnernes eventuelle
forskellige opfattelser af sygdom og deres forventninger til situationen og hinanden, og begrebet
er da også blevet brugt meget indenfor medicinsk antropologi (Elverdam 1991).
88