Download pdf-fil - Statens Institut for Folkesundhed

mellem aldersgrupperne hænger i vid udstrækning sammen med skolegang.
Mens 80% af dem, der har gået mindst 9 år i skole, taler flydende eller nogenlunde
dansk, gælder det for 35% af dem, der kun har gået i skole i 8 år eller
mindre. I bygderne har 35% gået mindst 9 år i skole, i byerne gælder det for
56%; blandt de ældre (60+ årige) har 9% gået mindst 9 år i skole, blandt de
yngre under 35 år har 73% gået mindst 9 år i skole.
En væsentlig del af den kulturelle baggrund, der udgør konteksten omkring
betydningsdannelse i Grønland, kan rummes i forståelsen af det, der i relation
til Inuit-kulturen er blevet beskrevet som en afbalancering af et stærkt fællesskab
og en stor respekt for det enkelte menneskes integritet (Lynge 2000). I en
artikel af psykologen Conni Gregersen forstås selvmord i relation til unges
oplevelse af ensomhed som ubærlig og deres problemer med at forholde sig til
mangfoldigheden af valg i deres liv, den enkeltes frihed (Gregersen 1998).
Artiklen viser det traditionelle fællesskabs vanskelige kår i det moderne liv,
hvor meningen med livet ikke er umiddelbart indlysende, men derimod kræver
den enkeltes aktive forholden sig til eget liv. Med reference til teoridiskussionerne
kan problemstillingen forstås som en situation, hvor samfundets organisering
forandres så radikalt, at det orienteringsprincip, habitus, der leder individernes
forestillinger og handlinger, ikke synes at passe til omgivelserne. Artiklen
er et af ganske få eksempler på litteratur om, hvordan det, der ofte kaldes
den traditionelle kultur, udleves i nutidens moderne Grønlandske kultur- og
samfundsliv. I mit eget feltarbejde fra en grønlandsk bygd arbejdede jeg med
dualismen kollektivitet og autonomi som betydende for bygdens organisering
og befolkningens livsstrategier (Curtis 1993; Curtis & Palludan 1992). Arbejdet
viste familien som en væsentlig enhed i bygdens sociale livs fællesskab, der
snarere end som en afgrænset institution måtte forstås som et rum for såvel
omsorg og reproduktion af arbejdskraften som for produktion i form af fangst
og fiskeri. Sundhedsprofilen kan på befolkningsniveau supplere forståelsen af
familiens betydning i nutidens liv i Grønland. Undersøgelsen viser, at der bor
flere personer i gennemsnit per husstand i Grønland (3,6) end i Danmark, at
husstandene består af mange forskellige former for familier, og at der kun er få
husstande, der ikke består af mennesker med familiemæssig relation til hinanden
(12% af befolkningen bor alene). Kernefamilien med to voksne og et antal
børn er udbredt i både by og bygd (42% af befolkningen), mens den udvidede
familie med tre generationer eller to strenge af familierelaterede kernefamilier
er mest udbredt i bygderne (24% i bygd og 10% i by) (Curtis et al 1997). Familien
har stor betydning for befolkningen, og mange ser ofte familie, som de ikke
deler husstand med 25 . Integritet og autonomi er i litteraturen blevet sammenkædet
med Inuit-kulturens ikke-eksisterende lederskab (Nooter 1978) og blandt
andet tydeliggjort med reference til studier af socialisering (Lynge 2000; Curtis
25 I Sundhedsprofilen angiver 74% af alle interviewpersoner gode familieforhold som et af tre
forhold, der betyder mest for dem i deres liv, og over halvdelen har daglig kontakt med familie
udenfor husstanden (Curtis et al 1997).
69