Download pdf-fil - Statens Institut for Folkesundhed

Tolkning og tolkenes funktion
Konsultationssamtalen mellem læge og patient i Grønland kan, som det er
fremgået, karakteriseres som interkulturel og institutionaliseret - samtidig gælder,
at den for omtrent halvdelen af konsultationernes tilfælde er tolket. Litteraturen
om tolkning er mest omfattende, hvad angår vejledninger og lærebøger
om tolkeetik og oversættelse udarbejdet af uddannelsesinstitutioner, der uddanner
eller har kurser for tolke (eksempelvis Hamerik 1989), og hvad angår pjecer
og kursusmateriale om kulturel kompetence udarbejdet af organisationer og
offentlige myndigheder til brug for tolkebrugere (eksempelvis Holm & Sørensen
1993). Lings arbejde, Dynamisk tolkning, fremstår som en samlet dansk
gennemgang af hele dette område og handler således om såvel tolkeetik og tolkeuddannelse
som overvejelser af brug af tolk og mulighederne for uddannelse
af brugerne (Lings 1988). Den nævnte litteratur er knyttet til praksis og kan derfor
- udover som en god introduktion til tolkenes arbejdsområde og problemstillinger
i relation til brug af tolk - ikke anvendes som analytisk indgang til
feltet. Der eksisterer meget lidt litteratur om metodologiske overvejelser af brug
af tolk, hvilket ifølge Elverdam ikke mindst skyldes, at det i indvandrerforskningen
og antropologien har været en uskreven regel, at man skulle kunne
sproget selv, men hvor brug af tolk og feltassistenter givet har været mere
udbredt end litteraturen viser (Elverdam 1991). Elverdam skriver således, at
hun i sundhedsvæsenets møde med indvandrerpatienten til stadighed mødes
med overvejelser om "behovet for at bruge tolk, frustrationerne ved ikke at
bruge tolk, overvejelser om hvornår og hvordan man skal bruge tolk" (Elverdam
1991, s. 221). Ligeledes er tolkning kun i relativt beskedent omfang blevet
behandlet i forskningsmæssig sammenhæng (Dyhr 1996). I det følgende præsenteres
de overordnede overvejelser om tolkning i konsultationssamtalen og
tolkens funktion for samtalen. Konkrete resultater fra de beskrevne undersøgelser
fremstilles i forlængelse af det analytiske arbejde.
Tolkning i konsultationssamtaler kan karakteriseres som dialogtolkning, det vil
sige mundtlig, her-og-nu tolkning, hvor tolken er fysisk tilstede i konsultationen.
Ofte vil tolken sidde mellem lægen og patienten og således indgå i den
sociale proces, der definerer konsultationen (Wadensjö 1992). Tolken vil uvægerligt
indgå som en person, de andre forholder sig, og tolkearbejdet vil være
påvirket af de umiddelbare reaktioner, tolken oplever i løbet af samtalen. Herved
adskiller dialogtolkningen sig fra konferencetolkningen, hvor tolken ikke er
tilstede og derfor ikke indgår i og påvirker samtalen i samme grad (Galal &
Galal 1999; Lings 1988). Wadensjö lægger vægt på, at forståelsen af den
mundtlige tolkning ikke kan adskilles fra forståelsen af situationen og forståelsen
af de tilstedeværendes gensidige forhold til hinanden (Wadensjö 1992). Jeg
mener, som for de øvrige deltagere i den institutionaliserede samtale, at denne
forståelse bør fokuseres omkring tolkens position som ansat på sygehuset,
grønlænder, en der kender patienten osv. snarere end til specifikke individer.
Specifikke individer indgår forskelligt og håndterer positionen forskelligt, men
30