Bæredygtighed og innovation i skole og læreruddannelse ...

den kan også skabes i form af en ’story’, som giver rammer
og relevans for det kreative arbejde, sådan som for eksempel
storyline metoden er kendt for at give, og som andre
lærerstuderende lod sig inspirere af i udviklingsprojektet.
Kvalificeringen af den kreative proces
I undervisningen er det afgørende, at den kreative proces
bliver så informeret og kvalificeret som muligt. Som vi
har set i de lærerstuderendes arbejder på skolerne, så
sker det dels i startfasen og dels løbende undervejs. I
begge tilfælde er det ikke så nemt, for i startfasen, hvor
elevgrupperne ikke rigtigt er kommet i gang, kan det være
svært at bidrage med noget, som eleverne ser relevansen
af umiddelbart, og sidenhen kan der let blive en modsætning
mellem, at eleverne er optaget af deres egne tanker
og prioriteringer, i forhold til det stof, som læreren gerne
vil have dem til at tænke nærmere over og inkorporere i
deres problemløsning. Alligevel er lærerens indsats dog
meget afgørende for det faglige og almene udbytte af
gruppearbejdet.
Noget af det, man skal undgå, er, at lærerens respons
og forsøg på kvalificering først kommer til sidst ved en
eventuel fremlæggelse. Lærerens hjælp til kvalificeringen
skaber mest læring, når eleverne får mulighed for at få
den meningsfyldt ind i processen undervejs. Derfor ses
funktionen af midtvejsfremlæggelser o. lign. som meget
nyttige, hvor både lærer og klassekammerater kan stille
spørgsmål og bidrage med ideer og overvejelser.
Kreative processer og virkelyst
Når først kreative processer går i gang, så har de en tendens
til, at deltagerne bliver meget optaget af dem. Med
andre ord virker kreative processer ofte stimulerende, om
end forskellige personer føler sig mere eller mindre godt
tilpas med den kreative udfordring. Den gode fornemmelse
har nok noget at gøre med, at det at skabe noget
rummer en egen tilfredsstillelse i sig selv. I en vellykket
kreativ proces opfattes produktet mere og mere som en del
af en selv, fordi man har investeret sine tanker og anstrengelser
i at udvikle det. Man udvikler en følelse af ejerskab
til det, sådan som det belyses nærmere i et senere kapitel.
Det interessante er, at man både kan udvikle en følelse af
32
ejerskab til konkrete ting og til ideer, man har været med
til at udvikle. Derfor er det en vigtig mekanisme at holde
sig for øje, når tanken er at engagere elever eller andre i
problemstillinger og løsninger, som ligger uden for deres
umiddelbare interessesfære, sådan som der er tale om ved
bæredygtig udvikling.
Gennem det engagement, som kan udvikles som resultat
af kreative processer, kan der udvikles engagementer,
som holder mange år efter, at arbejdet i undervisningssituationen
er afsluttet. Hermed er der både et potentiale
for at vende tilbage til det gang på gang og knytte det til
nye forståelser i undervisningen og et potentiale for, at
det kan danne baggrund for nye engagementer i forlængelse
af det pågældende problem.
I sådanne vellykkede forløb vil elever og studerende
udvikle deres handlekompetence over for udviklingsspørgsmål
og dermed være sporet ind på at være virksomme
for udviklingen af bæredygtig udvikling, netop fordi de
aldrig har fået påduttet på forhånd givne løsningsmuligheder.
De lærerstuderende og de
kreative processer
Som lærerstuderende er der som vist tidligere mange udfordringer
i at ’slippe levende’ igennem praktikperioderne
under studiet. Som lærerstuderende mangler man de rutiner,
der gør hverdagen overkommelig sammen med eleverne.
Man skal så at sige prøve sig frem på rigtigt mange
fronter på samme tid. Derfor kan det synes som helt at
skyde over målet, at lærerstuderende støttes til at arbejde
med deres elevers kreative processer og kompetencer. Men
som det er vist i det foregående, kan de kreative processer
i vid udstrækning bidrage til, at eleverne engagerer
sig i undervisningen og dermed bliver mere taknemlige at
undervise. Af samme grund er det vigtigt, at den lærerstuderende
får erfaring med, hvordan kreative processer
stimuleres, og hvordan de forløb, som de måtte indgå i,
kan få så stor faglig pondus som muligt. Dermed er der
peget på, at netop sammenkædningen af ’åbne spørgsmål’
og ’lukkede faglige spørgsmål’ kan være frugtbar.