Bæredygtighed og innovation i skole og læreruddannelse ...

11. UDvIKLIngSArBEjDE I LærErUDDAnnELSEn
I bekendtgørelsen for den nye læreruddannelse fra 2007
ligger der en række gode initiativer og intensioner om at
styrke samspillet mellem læreruddannelsen og skolens
praksis. Det giver sig bl.a. udslag i et formelt samarbejde
mellem pædagogiske fag og linjefagene på de to første
årgange, et større fokus på fagdidaktikken i linjefagene
og ikke mindst samarbejde med praktiklærerne i forhold
til forberedelse, gennemførelse og efterbearbejdning af
praktikken.
Derudover er der i læreruddannelsen på Fyn indgået
aftaler med udvalgte skoler – de såkaldte partnerskabsskoler,
som giver mulighed for, at studerende på 1. og 2.
årgang kan ’bruge’ skolens elever uden for praktikperioden
til afprøvning af kortere undervisningsforløb, læremidler
el. lign.
Ud over tiltag om hvordan undervisning i læreruddannelsen
kan professionsrettes, er der også i bekendtgørelsen
for læreruddannelsen fra 2007 beskrevet, at de
studerende i deres uddannelse i videst muligt omfang skal
involveres i udviklingsprojekter, der knytter sig til skolens
praksis (henv. § 17 og § 18). Det kan ses som udtryk for, at
en vigtig del af uddannelsen er, at de studerende oplever
deres profession som et område, der er under stadig forandring
og udvikling og har et fremadrettet perspektiv.
Det udviklingsmæssige perspektiv er yderligere blevet
tydeliggjort gennem et skærpet krav i forhold til bacheloropgaven
om, at de studerende skal foretage egne empiriske
undersøgelser som del af opgaven ifølge Bilag 6 til
læreruddannesesbekendtgørelsen, 2007.
Indeværende projekt kan opfattes som et forsøg på at
være et skoleeksempel på, hvordan et sådant samarbejde
mellem uddannelsessted, skole og et forsknings- og udviklingsarbejde
kan foregå.
Som det fremgår af et tidligere kapitel er dette samarbejde
ikke helt uproblematisk med de mange krav, der
stilles til den studerende og til samarbejdet mellem de
implicerede parter. De studerendes deltagelse i udviklingsarbejde
er altså ikke kun en udfordring for den involverede
studerende, men til hele organisationen omkring
projektet. Udviklingsarbejde kan udforme sig på mange
forskellige måder, og de omtalte problematikker i dette
kapitel er kun rejst på baggrund af erfaringer fra indeværende
projekt.
For flere linjefags vedkommende heriblandt naturfagene
biologi og geografi gælder det bl.a., at de på de fleste
af landets læreruddannelser kun udbydes som étårige. Det
betyder en begrænset mulighed for rent tidsmæssigt at
organisere et udviklingsarbejde sammen med de studerende,
samtidig med at bevillingerne til udviklingsarbejderne
ofte rent tidsmæssigt falder sent i forhold til studiestart.
Det har vist sig at være svært at motivere de studerende til
35
Grønt Flag Grøn Skole konceptet er et eksempel på hvordan
der kan arbejdes med UBU i praksis på læreruddannelsen
og i de studerendes praktik.
at deltage meget tidligt i deres linjefagsstudie i starten af
et nyt semester.
Det er derfor vigtigt, at de studerende og praktikstedet
meget tidligt involveres i projektet. Man kunne forstille sig
den mulighed, at der allerede under udarbejdelse af projektbeskrivelsen
blev foretaget de første henvendelser og
kontakter til studerende og praktikskole for at understøtte
samarbejdet omkring projektets udformning.
Indeværende udviklingsarbejde har dog vist, at de studerende
på trods af de mange formelle krav har fået nye
idéer og perspektiver på deres profession som kommende
lærere gennem deltagelse i projektet. Det har forhåbentligt
også givet dem lyst og mod til at diskutere udvikling af
folkeskolens undervisning og indgå i nye projekter ude på
skolerne i deres fremtidige jobs som lærere.
gode råd til samarbejde mellem skole og
læreruddannelse omkring udviklingsarbejde
Projektet har givet anledning til at samle erfaringerne i en
række anbefalinger med henblik på at de kan tages med i
overvejelserne ved etablering af lignende nye udviklingsprojekter,
som involverer lærerstuderende og eksterne
aktører.
Se næste side.