Bæredygtighed og innovation i skole og læreruddannelse ...

More documents

Recommendations

Info

3. Et BLIK InD I 8. KLASSES FrEMLæggELSE AF UDvIKLIng For oDEnSE hAvn 8. Klasse er i gang med at fremlægge deres gruppeprojekter om ideer til fremtidig udvikling af havnemiljøet i Odense. Ligesom i mange andre provinsbyer har Odense havn stort set mistet sin oprindelige funktion som udskibningshavn for det nordlige Fyn, oprindeligt knyttet til Odense å og en gravet kanal som transportvej. Som bekendt ligger hovedparten af de danske købstæder ved vand, enten ved kyster eller åer, eller ved begge dele. Nu forfalder havnens pakhuse, indtil de overgår til andre formål, og havneområdet indtages af cafeer, ejerlejligheder og andre funktioner, der ikke er knyttet til havnen. I geografiundervisningen er havne med deres vigtige funktion og lokalisering i forhold til naturgivne forudsætninger og samfundsmæssige behov et klassisk emne. I dag er 8. klasse i gang med at fremvise deres resultater af et længere undervisningsforløb, som har søgt at bringe geografiundervisningen videre i retning af ’uddannelse for bæredygtig udvikling’ med innovative elementer. Vi er nået til den sidste gruppes fremlæggelse. Under hele timen har der været fuld opmærksomhed om hver gruppes fremlæggelse, og også denne sidste gruppes ideer følges intenst af klassekammeraterne. Først får vi vist billeder af havnens funktioner i ’gamle dage’, omhyggeligt beskrevet med årstal og vist i gamle fotos og stik med vægt på folk og bygninger. Så beskrives havnens udseende i dag, og gruppen fortæller om de ting, de har lagt mærke til under klassens besigtigelse af havnen for et par uger siden. Denne gruppe har især hæftet sig ved, hvad de fandt problematisk i forhold til en mere bæredygtig anvendelse. Desuden har det for gruppen 8. klasse på rundtur i havneområdet; her i den gamle havn med kajer til større skibe og siloer til opbevaring af godset. 8 I den nye havn er de gamle funktioner udskiftet med beboelser og rekreative faciliteter.
været oplagt, at havnens oprindelige funktioner knyttet til transport af gods og handelsvarer ikke vil være fremtiden. I deres brainstorm om alternative mulige anvendelser er de nået frem til, at Odense havn kan blive hjemsted for en krydstogtrute, som både kan henvende sig til danskere og til udenlandske turister. Samtidig tænker de sig, at skibet i vintermånederne kan fungere som attraktivt hotelskib lagt ved kaj i havnen. Det viser sig også, at gruppen har lavet en overraskende gennemarbejdet plan for, hvordan det hele kan lade sig gøre. De har undersøgt sejlløbets begrænsninger og fundet frem til, hvor stor en vanddybde, det vil være nødvendig for, at et skib, der er stort nok til rundfarten, kan anløbe Odense havn. Skibet skal specialbygges, så det primært klarer sig på vedvarende energi, og det skal have en række faciliteter, som eleverne har forestillet sig som ønskelige, så det kan yde turister den optimale oplevelse af de danske farvande. Gruppen har udarbejdet en nøje beskrivelse af ruten rundt fra Odense til forskellige anløbssteder i Kattegat, inklusiv Kattegats øer, samt hvilke havne der skal fungere som steder for passagernes sightseeing og af- og påstigning. De har også udarbejdet et budget efter at have fundet lignende oplysninger på nettet. Men de har søgt oplysninger mange steder og formået at sammenkoble dem til et hele, der virker meget overbevisende. De har tænkt meget kreativt og innovativt, og det virker, som om de har stor lyst til at gå videre med opgaven, hvis det ellers ville være en mulighed. Jævnligt henviser de til, at noget er tænkt på en bestemt måde ’af hensyn til miljøet’, og økonomiske argumenter er næsten hele tiden inde i billedet. I den efterfølgende diskussion er klassekammeraterne forbavsende aktive og interesserede i gruppens konkrete ideer og løsningsforslag, som dermed prøves af. For eksempel opstår der en intens diskussion, om det er muligt at benytte sig af vindmøller på et skib – en problemstilling, som nok kunne være en grundlæggende analyse og kvalificering i naturfag værdig. En evaluering af forløbet, se også kapitel kap. 6, kan summeres op i, at de lærerstuderende har fået nogle nye erfaringer med projektforløb i skolen, som sammenkæder stimulering af innovation hos eleverne med opmærksomhed over for udvikling med bæredygtige perspektiver. For elevernes vedkommende, så tyder det på, at eleverne er blevet mere sporet ind på spørgsmål om, hvad der er en god udvikling og for hvem med dette konkrete udgangspunkt. De fleste af dem synes også at være blevet mere opmærksomme på, at forskellige udviklingsveje vil have forskellige konsekvenser for forskellige mennesker og for vore levevilkår i fremtiden. Samtidig synes det klart fra fremlæggelserne, at i nogle grupper har der været 1-2 drivende kræfter blandt eleverne. Disse elever har dermed fået mest ud af forløbet både umiddelbart og i det lange løb i forståelse af at have udviklet en følelse af ejerskab til den type udviklingsspørgsmål, se de senere kapitler. 9 Slide fra elevgruppes fremlæggelse med brug af Power- Point, der viser omkostninger ved installation af solceller. Slide fra elevgruppes fremlæggelse med brug af Power- Point, der viser besparelser ved installation af solceller, inklusiv reduktion i CO 2 udvikling og miljøpåvirkning i forhold til energiproduktionen – et eksempel på, hvor dybt nede i faktuelle forhold nogle af grupperne nåede. I forhold til at styrke elevernes handlekompetence i forhold til udviklingsproblemer, så er der ikke set eksempler på konkrete handlinger, hvor eleverne har forsøgt at påvirke udviklingen eller at føre nogle af deres ideer ud i livet, hvilket ellers kan være en meget givende del af et forløb. Men i den pressede tid under praktikforløbet var dette ikke en mulighed. Under alle omstændigheder må man formode, at forløbet var støttende for elevernes udvikling af handlekompetencer over for udviklingsproblemer, fordi de øvede sig i at sætte sig ind i en problemstilling og komme med deres personligt funderede kreative ideer til mulige gode udviklingsveje.
Page 1 and 2: Søren Breiting, Ulla Kjær Kaspers
Page 3 and 4: InDhoLD 1. Forord .................
Page 5 and 6: 1. FororD Hvordan sikrer vi, at læ
Page 7: Læreruddannelsen på Fyn UC Lilleb
Page 11 and 12: Eleverne oplevede under deres rundt
Page 13 and 14: Den ene lærerstuderende kommentere
Page 15 and 16: Den historiske udvikling i havneomr
Page 17 and 18: Som introduktion til projektet skul
Page 19 and 20: Vi skulle bygge det tårn, hvad fol
Page 21 and 22: Påvirkning mod en mere bæredygtig
Page 23 and 24: hvad værdsætter eleverne i miljø
Page 25 and 26: 7. SAMSPIL MELLEM SKoLE, LærErStUD
Page 27 and 28: der tænkes på. Er ’behov’ ale
Page 29 and 30: sige, at det er en måde at undgå
Page 31 and 32: 9. KrEAtIvItEt og vIrKELySt I SKoLE
Page 33 and 34: 10. En FøLELSE AF EjErSKAB tIL UDv
Page 35 and 36: 11. UDvIKLIngSArBEjDE I LærErUDDAn
Page 37 and 38: 12. KonKLUSIon Med udgangspunkt i p
Page 39 and 40: 14. LIttErAtUrhEnvISnIngEr Breiting
Page 41 and 42: Projektet er nyskabende i sin form
Page 43 and 44: Odense Kommune. Rolle i projektet:

Bæredygtighed og innovation i skole og læreruddannelse ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?