Rapporten uden bilag - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

tid, vides ikke, da der kun er få studier med follow-up >5 år og ingen studier, der sammenligner de to teknikker over lang tid. I forhold til reduktion af fedmerelaterede følgesygdomme viser både banding og bypass markant effekt hos en stor del af patienterne (50–100 %) i form af helbredelse eller bedring af eksisterende type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, søvnapnø og dyslipidæmi, som alle er væsentlige risikotilstande for hjertekar-sygdomme. To velgennemførte casekontrol studier peger på, at effekten kan værre større efter bypass med en især markant forskel i helbredelsen af type 2-diabetes. Når fedmekirurgi sammenlignes med konventionel behandling af overvægt ses derudover også en effekt ved kirurgi i form af forebyggelse af nye tilfælde af diabetes og af forhøjet blodtryk. Der er generelt få dødsfald inden for 30 dage efter operationen (
normalbefolkningen. Det er dog sparsomt med studier, der følger patienterne længere end 2 år, og hvor follow-up raten er tæt på 100 %. Litteraturen om patienternes fysiske, psykiske og psykosociale velbefindende peger på, at depression er udbredt blandt svært overvægtige patienter, men at begge operationstyper medfører et fald i patienternes depressive symptomer. Det kan dog ikke udelukkes, at de depressive symptomer falder i en årrække for derefter at blusse op igen. Der er tendens til, at patienternes angstniveau falder postoperativt – dette er kun baseret på studier vedrørende gastric bypass. Ligeledes opnår patienterne et højere selvværd efter en operation uanset operationstype. Mellem 12 og 64 % af patienterne har før operationen en spiseforstyrrelse i form af overspisning. Efter operationen falder denne procentdel – formentlig fordi både bypass og banding gør det vanskeligt for patienterne at overspise. De psykiske problemer, der ligger bag spiseforstyrrelsen, vil dog stadig være der. De patienter, som ikke overvinder deres overspisningsproblem, genvinder des<strong>uden</strong> en større del af deres postoperative vægttab. Det må derfor anses for væsentligt at forsøge at behandle overspisning både før og efter en operation frem for at satse på, at operationen alene vil løse problemet. For begge patientgrupper gør det sig gældende, at de efter operationen i højere grad kan begrænse deres indtag af føde, i mindre grad spiser af følelsesmæssige årsager og føler mindre sult. Der er således sket markante ændringer i patienternes spisevaner, både mht. hvor meget de spiser, hvad de spiser, og hvorfor de spiser. Des<strong>uden</strong> fremstår opkastninger som et forholdsvist udbredt problem efter operationen. Patienternes fysiske aktivitet er kun undersøgt hos patienter, der har fået lavet bypass. Det viser en stigning i patienternes fysiske aktivitet, herunder genoptager patienterne aktiviteter, de tidligere var fysisk forhindrede i at udføre. Kun kvindelige patienters relation til eventuelle partnere er undersøgt. Der er ikke en entydig positiv udvikling i relationen til partnere og hovedparten af kvinderne vurderer, at forholdet er uændret. I takt med at de opererede kvinder (bypass) bliver bedre til at give udtryk for deres meninger og behov, synes ægtemændene at blive mindre tilfredse med ægteskabet. Disse resultater indikerer, at de ændringer, der sker både i kvindernes udseende og adfærd, kan skabe udfordringer i ægteskabet. Mange patienter oplever dog at få et bedre sexliv efter operationen. Patienternes tilknytning til arbejdsmarkedet er kun lidt undersøgt. Det tyder på, at kun ganske få af de patienter, der var arbejdsløse før operationen, fandt et job efter operationen. Til gengæld bibeholdt samtlige af de patienter, som før operationen havde arbejde, deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Der synes i flere henseende at ske en kædereaktion i patienternes fysiske, psykiske og sociale velbefindende efter en fedmeoperation. Det vægttab, som patienterne opnår, deres livskvalitet, psykiske tilstand, selvværd og sociale relationer synes indbyrdes at påvirke hinanden. Disse komplekse sammenhænge er vanskelige at udrede, når der fokuseres på årsags-virkningsforhold, som det er gjort i mange af de gennemgåede studier. 1 Kirurgisk behandling af svær overvægt
Page 1 and 2: KIRURGISK BEHANDLING AF 2007 SVÆR
Page 3 and 4: Kirurgisk behandling af svær overv
Page 5 and 6: forord I Danmark er der en stigende
Page 7 and 8: indhold 8 Kirurgisk behandling af s
Page 9: sammenfatning baggrund Svær overv
Page 13 and 14: kes med varsomhed erftersom effekte
Page 15 and 16: summary background Severe obesity i
Page 17 and 18: Patient The literature regarding th
Page 19 and 20: Economy Overall, the quality of the
Page 21 and 22: læsevejledning og ordliste Laparos
Page 23 and 24: 1 introduktion 1.1 baggrund Svær o
Page 25 and 26: havde mulighed for at kommentere ra
Page 27 and 28: 2 svær overvægt 2.1 sygdomsbeskri
Page 30 and 31: personer), mens kræft udgjorde 37
Page 32 and 33: Bearbejdet fra DeMaria EJ. N Engl J
Page 34 and 35: elt psykolog/psykiater) i den præo
Page 36 and 37: eviewet og SOS-studiet er på trods
Page 38 and 39: Derudover er der i de fleste studie
Page 40 and 41: (laparoskopisk banding 1995-2000, l
Page 42 and 43: serier med justerbart bånd og ikke
Page 44 and 45: ver ingen ændring eller forværrin
Page 46 and 47: øret), andre spiserørsproblemer,
Page 48 and 49: hyppigere end de kortsigtede kompli
Page 50 and 51: p=0,084) samt et signifikant størr
Page 52 and 53: opfølgning i over 5 år, og især
Page 54 and 55: 4 Patient En fedmekirurgisk operati
Page 56 and 57: sigtighed. Men da det er det eneste
Page 58 and 59: ger på niveau med normalbefolkning
Page 60 and 61:
4.3.3.1 Åben vs. laparoskopisk gas
Page 62 and 63:
al. (2003) har set på forskelle me
Page 64 and 65:
4.4.5 Spiseforstyrrelser - overspis
Page 66 and 67:
mange dumping syndrom i form af uti
Page 68 and 69:
måneder, ligesom patienterne i hø
Page 70 and 71:
Studiet undersøger også sammenhæ
Page 72 and 73:
Det skyldes til dels, at der er sto
Page 74 and 75:
Et enkelt studie peger på, at RYGB
Page 76 and 77:
Universitetshospital, ÅrhusSygehus
Page 78 and 79:
Figur 5.1. Patientforløb 2-12 mdr.
Page 80 and 81:
- antallet af kontakter er meget pa
Page 82 and 83:
hedspersonalet. Kontakten på Priva
Page 84 and 85:
problemet er snarere at holde vægt
Page 86 and 87:
Afslutningsvis er der nedenfor skit
Page 88 and 89:
6 Økonomi Økonomidelen af denne M
Page 90 and 91:
dels pga. øget ekspertise inden fo
Page 92 and 93:
6.2.2 Åben versus laparoskopisk En
Page 94 and 95:
tidligere tidsstudier af hospitalsa
Page 96 and 97:
Tabel 6.3 viser data fra omkostning
Page 98 and 99:
ningseffektiv end banding. Resultat
Page 100 and 101:
7.1 Perspektivering For at sikre, a
Page 102 and 103:
(15) Fried M, Hainer V, Basdevant A
Page 104 and 105:
(44) Shen R, Dugay G, Rajaram K, Ca
Page 106 and 107:
(74) Larsen JK, Geenen R, Van Ramsh
Page 108 and 109:
(102) Rand CS, Macgregor AM. Morbid
Page 110 and 111:
Surgery and of the Obesity Surgery
Page 112:
(142) Bjørner BB, Damsgaard MT, Wa
show all

Rapporten uden bilag - Sundhedsstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?