Rapporten uden bilag - Sundhedsstyrelsen

åde det forhøjede kolesterol (normaliseret hos 63 %, bedret hos 33 %) og det forhøjede
triglycerid (normaliseret hos 57 %, bedret hos 29 %).
I metaanalysen af Buchwald et al. (2004) inkluderes seriestudier af bypass (åben
og laparoskopisk) foruden varianter heraf baseret på et relativt stort antal patienter
(N=total antal patienter indgået i analysen), og der rapporteres om stort set tilsvarende
helbredelses- og forbedringshyppigheder for type 2-diabetes (gennemsnitlig helbredelse
83,7 % N=989, forbedring 93,2 % N=127), forhøjet blodtryk (gennemsnitlig helbredelse
67,5 % N=2115, forbedring 87,2 % N=435) og forstyrrelse i blodfedtstoffer
henholdsvis hyperlipidæmi (gennemsnitlig forbedring 96,9 % N= 125), hyperkolesterolæmi
(gennemsnitlig forbedring 94,9 % N=439) og hypertriglyceridæmi (gennemsnitlig
forbedring 91,2 % N=271). Derimod er effekten på søvnapnø mere udtalt i
metaanalysens studier med helbredelse hos 80,4 % (N=896) og forbedring hos 94,8 %
(N=176) (36,37).
Gastric bypass medfører således udtalt bedring af de eksisterende fedmerelaterede følgesygdomme
med især en markant effekt på præoperativt eksisterende type 2-diabetes
med helbredelse af sygdommen hos langt størstedelen og forbedring af blodsukkerkontrollen
hos de resterende.
3.3.2.3 Følgesygdommeefter laparoskopisk banding over for laparoskopisk bypass
To af de komparative studier har matchede patientgrupper i forhold til alder, køn,
præoperativt BMI og fedmerelaterede følgesygdomme, og disse to studier udgør således
den bedste evidens til sammenligning af laparoskopisk banding over for laparoskopisk
bypass (34,35). Begge studier undersøger udviklingen i præoperativt eksisterende type
2-diabetes, hypertension og dyslipidæmi efter laparoskopisk banding og laparoskopisk
bypass og opgør resultaterne for de to grupper efter henholdsvis 2 år (103 patienter i
hver gruppe) (35) og efter 3 år (181 patienter i hver gruppe) (34). Ingen af studierne
rapporterer om udviklingen i søvnapnø.
Det ene studie rapporterer om signifikant fald i prævalensen af de tre følgesygdommene
i begge grupper med undtagelse af dyslipidæmi hos bandingpatienterne, som
optræder med uændret hyppighed efter operationen (35). Forekomsten af hypertension
reduceres stort set lige meget i begge grupper (LAGB: fra 60 % til 18 %, LRYGBP:
fra 52 % til 13 %), mens prævalensen af type 2-diabetes postoperativt er signifikant
lavere blandt bypasspatienterne i forhold til bandingpatienterne (LAGB: 44 % til 18
%, LRYGBP: 37 % til 6 %). Ligeledes er den postoperative forekomst af dyslipidæmi
signifikant lavere blandt bypasspatienterne sammenlignet med bandingpatienterne, der
i dette studie ikke opnår bedring i blodlipidstatus (35).
Det andet studie rapporterer hyppigheder for såvel helbredelse, forbedring og ingen
ændring efter laparoskopisk banding og laparoskopisk bypass på type 2-diabetes, forhøjet
kolesterol og forhøjet triglycerid, mens effekten på hypertension blot bliver grupperet
i helbredelse over for ingen helbredelse (34). I dette studie har begge operationstyper
en markant effekt på alle de rapporterede følgesygdomme, men generelt er effekten
større efter bypass i forhold til banding. Der rapporteres således om signifikant højere
helbredelseshyppigheder efter bypass af type 2-diabetes (78 % vs. 50 %, p=0,01),
hypertension (81 % vs. 56 %, p=0,003), forhøjet kolesterol (61 % vs. 40 %, p=0,009)
og forhøjet triglycerid (81 % vs. 46 %, p