Rapporten uden bilag - Sundhedsstyrelsen

sigtighed. Men da det er det eneste studie, som sammenligner de to indgreb, er det alligevel
inddraget i afsnittet om patienternes fysiske, psykiske og sociale velbefindende i
relevant sammenhæng. De øvrige fremkomne studier foretager ikke en sådan sammenligning,
men vurderer blot psykosociale forhold knyttet til de enkelte indgreb separat.
Generelt gør det sig gældende, at studierne har forskellige studiedesigns (se boks 4.2)
og forskellige opfølgningsperioder, og kun ganske få er randomiserede studier, som
udelukkende sammenligner åben vs. laparoskopisk operation. Langt hovedparten
af studierne har en opfølgningsperiode på ½–2 år. De studier, som har en længere
opfølgningsperiode er ofte tværsnitsstudier, retrospektive tidsseriestudier eller tidsseriestudie
med en follow-up rate på under 30 % (et enkelt på 60 %) (jf. boks 4.2).
Evidensniveauet for de inkluderede studier ligger desuden typisk på 3 eller derunder (se
bilag 4.7.2 og 4.7.3).
BOKS 4.2. Oversigt over studiedesigns i den patientrelaterede litteratur
1. Seriestudier
a. Prospektive seriestudier inkl. førmåling. Dette er studier, der følger de samme patienter over tid.
Målingerne af fx livskvalitet foretages fortløbende inklusiv før operationen. Derved er der et
sammenligningsgrundlag i forhold til at se på udviklingen i livskvalitet.
b. Retrospektive seriestudier inkl. førmåling. Nogle seriestudier følger ikke patienterne fortløbende,
men beder fx patienterne vurdere deres livskvalitet før operationen adskillige måneder
efter, at operationen er gennemført.
c. Seriestudiereksl. førmåling. Nogle seriestudier har kun fulgt patienterne efter operationen. Her
er det imidlertid ikke muligt at vurdere, hvilken indflydelse operationen har haft på patienten,
da der ikke forefindes et præoperativt udgangspunkt.
57 Kirurgisk behandling af svær overvægt
. Tværsnitsstudier med måling af ikke-opererede og opererede patienter.
Dette er studier, hvor der er foretaget en måling af fx livskvaliteten samtidig i en gruppe af
overvægtige, der venter på operation, og en eller to andre grupper, der har gennemgået operation
fx ½ år og 1 år tidligere. Disse studier skal tolkes med et vist forbehold, da de ikke følger de
samme patienter over tid, og dermed ikke kan følge udviklingen i fx livskvalitet.
Så vidt det har været muligt, er der for hvert underemne omkring patienternes fysiske,
psykiske og sociale velbefindende taget primært udgangspunkt i prospektive seriestudier
med førmåling og en opfølgningsperiode på 2 år eller derover. Dette ud fra en antagelse
om, at denne type studier til sammenligning med de øvrige studier har et stærkere
design i forhold til at vurdere udviklingen i patienternes velbefindende over tid. Men
da sådanne studier ikke nødvendigvis foreligger, er der for hvert afsnit også inddraget
prospektive seriestudier med en opfølgningsperiode på under 2 år, retrospektive seriestudier,
seriestudier uden førmålinger samt tværsnitsstudier.
I det følgende gennemgås først studier, der belyser udviklingen i patienternes livskvalitet
som følge af operationen. Dernæst gennemgås litteratur, der mere detaljeret vurderer
patienternes fysiske, psykiske og sociale velbefindende.