Rapporten uden bilag - Sundhedsstyrelsen

øret), andre spiserørsproblemer, kvalme/opkastninger, ernærings-mæssige problemer
og galdeblærebetændelse, hvor resultaterne skal tolkes med stor forsigtighed (markeret
med kursiv i tabel 3.5). Når der ses bort fra disse, fremgår det af tabel 3.5, at der
efter laparoskopisk banding især optræder problemer med slippage og dilatation, som
er henholdsvis forskydning af båndet med følgende prolaps af mavesækken og udvidelse
af den tildannede pouch. Disse komplikationer vil ofte kræve reoperation med
omplacering eller udskiftning af båndet. Der forekommer efter laparoskopisk banding
også problemer med adgangen til båndet (kammeret) i form af infektion eller dårlig
funktion, hvilket kan give problemer med båndjusteringer og medføre reoperationer.
Erosion af båndet gennem væggen af mavesækken rapporteres i 16 af seriestudierne om
banding med en hyppighed på 0–2,8 % (median 0,9 %). Efter laparoskopisk bypass
forekommer især problemer med stenoser, der er forsnævringer af tarmen svarende til
sammensyningen (anastomosen). Den mere alvorlige totale obstruktion af tarmpassagen
med tarmslyng eller voldsom udvidelse af mavesækken og eventuelt blow-out til
følge optræder ligeledes, men med noget lavere hyppighed.
I NICE-rapportens opgørelse over bivirkninger er ikke beskrevet dumping syndrom,
der er en bivirkning efter bypass, hvor der typisk efter indtagelse af kulhydrater optræder
utilpashed, hjertebanken, rysten, kvalme og diaré. Dette anses for en medvirkende
årsag til vægttabet efter bypass, idet denne bivirkning understøtter fordelagtige kostændringer
(19).
Tabel 3.5. Sene komplikationer (>30dage) efter laparoskopisk banding
(LAGB) og laparoskopisk bypass (LRYGBP). Data fra seriestudier
inkluderet i NICE 2006 (n=antal studier). Se tekst for beskrivelse
af de enkelte komplikationstyper. Komplikationer angivet med
kursiv rapporteres med stor usikkerhed.
Langsigtede komplikationer LAGB median %
47 Kirurgisk behandling af svær overvægt
(variationsbredde)
LRYGBP median %
(variationsbredde)
Erosion 0,9 (0–2,8, n=16) ikke relevant
Slippage/dilatation 5,4 (0–24, n=18) ikke rapporteret
Kammerproblemer 4,2 (1–29, n=16) ikke relevant
Tarmobstruktion 2,0 (1–14, n=4) 0,6 (0,3–0,6, n=3)
Stenose ikke relevant 1,6 (0,1–5,6, n=3)
Brok 0,5 (0–5,4, n=3) 1,6 (0,6–2,5, n=2)
Ulcus ikke rapporteret 0,8 (0,7–1,2, n=3)
Spiserørsproblemer 4,8 (0,2–10, n=7) ikke rapporteret
Reflux 34 (n=1) ikke rapporteret
Ernæringsproblemer ikke rapporteret 23,8 (n=1)
Kvalme/opkastninger ikke rapporteret 12 (n=1)
Galdeblærebetændelse ikke rapporteret 1,5 (0,6–2,1, n=3)
3.3.4.3 Komplikationer ved laparoskopisk banding over for laparoskopisk bypass
Den store variation i rapporteringen af komplikationer gør det særdeles vanskeligt
at foretage en sammenligning af komplikationsfrekvenser ved laparoskopisk banding
og laparoskopisk bypass baseret på seriestudier, og man skal derfor være varsom med
direkte at sammenligne data i tabel 3.4 og 3.5. Resultater fra komparative studier kan
mindske denne usikkerhed, idet de to operationer i så fald er udført samme sted og
under sammenlignelige omstændigheder og i bedste fald med sammenlignelige patientgrupper.
Det kan dog stadig være vanskeligt at undgå effekten af indlæringskurven, der