30.07.2013 Views

Rapporten uden bilag - Sundhedsstyrelsen

Rapporten uden bilag - Sundhedsstyrelsen

Rapporten uden bilag - Sundhedsstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

al. (2003) har set på forskelle mellem patienter, der har henholdsvis et godt og dårligt

udfald af gastric banding 9 . Her viser det sig, at patienterne med dårligt udfald har flere

psykologiske problemer end gruppen af patienter med godt udfald 1 år postoperativt

(99).

Et enkelt seriestudie af Mitchell et al. (2001) med en opfølgningsperiode på helt op til

13–15 år efter en RYGBP-operation viser – i modsætning til de ovenfor refererede studier

– at relativt flere har alvorlige depressioner postoperativt (29,5 %) sammenlignet

med før operationen (16,7 %) (n=78) (follow-up rate: 100 %)(100). De øvrige refererede

studier havde langt kortere opfølgningsperioder (maks 5 år), og det kan ikke udelukkes,

at depressive symptomer opstår eller genopstå i et længere tidsperspektiv. Dog

er de præoperative målinger i Mitchell et al.’s (2001) studie baseret på retrospektive

data, og 13–15 år er lang tid at skulle huske tilbage. Derfor må der forventes at være

usikkerhed omkring resultaterne, ligesom den høje follow-up rate ikke bør tillægges for

stor vægt.

Af det ene tværsnitsstudie, som sammenligner LAGB med RYGBP, fremgår det, at der

ingen signifikant forskel er mht. graden af depression mellem de to patientgrupper 9

måneder postoperativt (60).

4.4.2 Angst

Som det var tilfældet med depressive symptomer, ses der også forbedringer hos de opererede

patienter med hensyn til angst.

I et retrospektivt tidsseriestudie af Wolfe & Terry (2006) ses et signifikant fald i frekvensen

og sværhedsgraden af angsttilfælde gennemsnitlig 1½ år efter RYGBP (98). De

præoperative data vedrørende angst er dog baseret på patienternes retrospektive angivelser,

hvilket skaber usikkerhed om den påståede udvikling.

Et seriestudie af Petrone (2006) viser dog også et signifikant fald i RYGBP-patienters

angstniveau 6 måneder postoperativt (fra 5.29 præoperativt til 2.64 postoperativt)

(83). Som tidligere nævnt er studiet kun baseret på 30 patienter, så her må tages forbehold

for at tillægge resultaterne for stor vægt. Et seriestudie af Hafner et al. (1990)

viser i tråd hermed et signifikant fald i psykoneurotiske symptomer 1 år efter en gastric

bypassoperation, særligt hvad angår fobisk angst. Forfatterne gør dog opmærksom på,

at disse forskelle kan være opstået tilfældigt på grund af antallet af sammenligninger og

de beskedne p-værdier (follow-up rate: 60 %) (101).

Der er ingen af de fremkomne studier ved gastric banding, som belyser ændringer i

angstniveau som følge af operationen.

4.4.3 Selvværd og udseende

Det retrospektive tidsseriestudie af Mitchell et al. (2001) viser, at RYGBP-patienter

13–15 år efter operationen i mindre grad er utilfredse med deres vægt og kropsform,

og at deres vægt og kropsform i mindre grad påvirker deres selvopfattelse sammenlignet

med før operationen (100). Også et studie af Rand & Macgregor (1990) viser, at samtlige

RYGBP-patienter følte sig utiltrækkende før operationen. Fjorten måneder efter

operationen var der ingen af patienterne, der følte sig utiltrækkende (follow-up rate:

100 %) (102). Et seriestudie af Green et al. (2004) (82) og to tværsnitsstudier (87,103)

viser ligeledes, at patienternes selvværd er bedre efter en RYGBP-operation.

6 Kirurgisk behandling af svær overvægt

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!