Rapporten uden bilag - Sundhedsstyrelsen

6 Økonomi
Økonomidelen af denne MTV har til formål at undersøge, hvad den inkrementelle
omkostningseffektivitet af banding sammenlignet med bypass er. Herunder søges de
direkte forskelle i variable hospitalsomkostninger mellem bypass og banding identificeret,
jf MTV-spørgsmålene afsnit 1.3.
6.1 Metode
Der er ikke foretaget danske omkostningseffektivitetsanalyser af fedmekirurgi, og det
har ligget uden for rammerne for denne MTV-rapport at udarbejde sådanne analyser.
Sammenligningen af ressourceforbruget og effekterne ved henholdsvis banding
og bypass er i stedet forsøgt besvaret ved inddragelse af udenlandske analyser heraf.
Resultater af udenlandske økonomiske analyser kan ikke umiddelbart overføres til danske
forhold pga. forskelle i behandlingspraksis og omkostninger, men de kan dog give
et vist fingerpreg om forholdet mellem omkostninger og effekter. For nærmere beskrivelse
af søgestrategi se bilag 6.3 og bilag 6.5 for evidenstabel over litteraturen.
I nærværende litteraturgennemgang tages der udgangspunkt i primær litteratur frem
for sekundær litteratur. Sekundær litteratur er dog medtaget, hvis de har forsøgt at
foretage analyser på tværs af studier, mens sekundær litteratur, der kun har foretager
en beskrivelse af den foreliggende litteratur, ikke er medtaget (fx (51,122,123). Der
er endvidere primært taget udgangspunkt i studier, der konkret sammenligner de to
metoder eller studier med før efter målinger af de to metoder. I nogle tilfælde er der
dog pga. den generelle mangel på gode økonomiske studier på området også medtaget
studier, der sammenligner med en kontrolgruppe, der ingen operation har modtaget.
Til afdækning af de direkte hospitalsomkostninger ved henholdsvis gastric banding og
bypass er der foretaget udtræk i LPR og i Sundhedsstyrelsens omkostningsdatabase.
6.2 omkostningseffektiviteten ved fedmekirurgi
I dette afsnit beskrives den nuværende viden om omkostningseffektiviteten af banding
og bypass, samt omkostningseffektiviteten af anvendelse af laparoskopi versus åben
kirurgi.
I omkostningseffektivitetsstudier (cost-effectiveness analyser (CEA)) opgøres omkostninger
og effekter ved én behandlingsmetode i forhold til en alternativ behandlingsmetode.
Omkostningerne opgøres i henholdsvis direkte, indirekte og uhåndgribelige
omkostninger. De direkte omkostninger omfatter omkostninger til selve behandlingen
(dvs. omkostninger til personale, medicin mv.) samt afledte omkostninger i form af et
større/mindre forbrug af sundhedsydelser som følge af interventionen. De indirekte
omkostninger refererer til samfundets produktionstab som følge af midlertidigt eller
varigt fravær fra arbejdsmarkedet i forbindelse med sygdom, mens de uhåndgribelige
omkostninger anvendes som betegnelse for de omkostninger, vi tillægger, fx smerte,
usikkerhed og afsavn i forbindelse med sygdom eller behandling (124).
CEA stiller krav om et effektmål, der så specifikt som muligt opfanger effekten af de
givne interventioner. De hyppigst anvendte effektmål til måling af effekten af fedmekirurgi
er ændring i BMI og %EWL.
89 Kirurgisk behandling af svær overvægt