Rapporten uden bilag - Sundhedsstyrelsen

Studiet undersøger også sammenhænge i ændringerne i ægtemændene og hustruernes
scores før og efter operationen. Der viser sig bl.a. at være en signifikant tendens til, at
ægtemændene forbedrer deres assertive adfærd i takt med, at deres hustruer gør det
samme. Studiet viser yderligere, at der efter operationen er en negativ sammenhæng
mellem hustruernes øgede assertive adfærd og mændenes tilfredshed med ægteskabet
– en sammenhæng der var positiv før operationen. Hafner og Rogers (1990) fremhæver,
at ægtemænd udgør en vigtig følelsesmæssig støtte i det postoperative forløb
for de opererede kvinder. Men hvis mændene oplever en øget utilfredshed med deres
ægteskab i takt med, at deres hustruer taber sig efter en gastric bypassoperation, kan
de måske ikke give den optimale støtte. Derfor opfordrer forfatterne til, at kvinderne
involverer deres ægtemænd i den postoperative rådgivning (112).
I et seriestudie af Kinzl et al. (2001) angiver 63 % af gastric bandingopererede kvinder,
at de nyder sex mere 1 år efter operationen (n=82) (follow-up rate: 70,7 %) (111).
Dette ligger i tråd med et tværsnitsstudie af Schoepel et al. (2001), hvor 2/3 af patienterne
rapporterer om øget seksuel aktivitet 2 år efter en RYGBP-operation (103). Også
et tværsnitsstudie af Hafner et al. (1991) viser, at 49 % af de gastric bypassopererede
kvinder oplever en større seksuel interesse, 67 % føler større seksuel nydelse og 44 %
har oftere sex 1 år efter operationen (n=83) . Denne generelle forbedring i sexlivet har
en stærk signifikant sammenhæng med vægttabet (110).
I et tværsnitsstudie af Kinzl et al. (2003) fremgår det endvidere, at 59 % af partnere
til gastric bandingopererede patienter oplever en forbedring i parforholdet og 45 %
en forbedret seksuel relation 8–48 måneder postoperativt (n=109). 85 % af partnerne
anser desuden vægttabets indflydelse på den opereredes udseende som positiv (105).
Samlet set synes både gastric bypass og gastric banding at have en positiv indvirkning
patienternes sexliv.
4.4.8.3 Tilknytning til arbejdsmarkedet
Et tidsseriestudie af Velcu et al. (2005) har vurderet patienternes arbejdsmæssige status
præoperativt samt 1 og 5 år efter en RYGBP-operation (follow-up rate henholdsvis 95
og 70 %) (77). Præoperativt var 34 % af patienterne i arbejde (n=47), og samtlige af
disse var også i arbejde 1 og 5 år efter operationen. Af de som var uden beskæftigelse
præoperativt havde kun to patienter fået arbejde efter 1 år, mens fire var kommet i
arbejde 5 år efter operationen. Der fandtes ingen signifikant forskelle i graden af vægttab
mellem patienter, der præoperativt var henholdsvis i arbejde og arbejdsløs (77).
Resultaterne fra dette studie bør dog tolkes med forbehold, da det kun er baseret på 47
patienter.
Wolfe & Terry (2006) finder i deres retrospektive tidsseriestudie af RYGBP-patienter
ingen signifikante ændringer i patienternes arbejdsmæssige status. Men 78,3 % af
patienterne følte sig mere respekteret i deres professionelle relationer efter operationen
(n=93) (98).
Schoepel et al. (2001) viser i et tværsnitstudie, at 1/3 af patienterne 2 år efter en
RYGBP-operation kunne fortsætte med at arbejde, som de gjorde før operationen,
mens de resterende 2/3 øgede deres arbejdsbyrde (103).
Der er ikke fundet studier, der belyser gastric bandingpatienters tilknytning til arbejdsmarkedet.
71 Kirurgisk behandling af svær overvægt